Husum og Husumvold Kirker den 11. - 26. februar

Husum Kirke meddeler:

Tirsdag d. 11. februar kl. 10-12: Fællessang i ANX’et. Den anden tirsdag i måneden er der fællessang i Husum Kirkes Anneks. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Ved roret står Kirsten Thorup. Det koster ikke noget at droppe ind og synge med. KOM!

Torsdag d. 13. februar kl. 9: Kom til morgenandagt i Husum Kirke! Det er fællesskab, andagt og sang. Der rundes af med kaffe, morgenbrød og en hyggelig snak. Denne torsdag ved sognepræst Frederik Teglberg Damm.

Fredag d. 14. februar kl. 10-12: Velkommen i Café SAMMEN – et hyggeligt cafémiljø. Her er der kaffe på kanden og tid til en snak. Du kan også spille kort, læse avisen eller nørkle med dit kreative projekt. Kom som du er!

Mandag d. 17. februar kl. 14-15.30: Øv dansk i samtale med andre om mandagen i Husum Kirkes Tal dansk-café. Nogle cafégæster har boet i Danmark i kort tid, og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne! Nogle gange vil I tage på små ture, andre gange hygge i kirken med kaffe og kage, mens I taler dansk sammen – der er et tema for hver gang.

Come, practice Danish in conversation with others. Everyone is welcome! We practice Danish ”hygge” and drink coffee while speaking Danish together. Every Monday has a special theme.

Vil du være med, vide mere, eller har du lyst til at være frivillig samtalepartner? Do you wish to join or know more? Kontakt Maria Sandborg på 2118 1304 / maria.husumkirke@gmail.com.

Tirsdag d. 18. februar kl. 19: Aftensang. Husum Kirkes aftensang med andagt er tid til ro og eftertænksomhed. Denne tirsdag ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen.

Torsdag d. 20. februar kl. 19: Koncert – Drømmerier. ​Vores drømme er den ultimative adgang til et andet univers. Det er i drømmene, at vi frisætter os selv fra verden omkring os og kan nå en bevidsthed, der ikke er bundet af hverdagsproblematikker og udfordringer. Når vi drømmer, er vi frie, og når vi er frie, drømmer vi.

To sangere fra Husum Kirkes motetkor, der bl.a. synger til kirkens højmesser, kan denne aften opleves i en anden konstellation, når de fylder kirkerummet med drømmerier og jazz.

Malte Nordtorp (trompet og vokal), Marie Mørck (vokal), Benjamin Nørholm (klaver/synth), Peter Price (bas) og Malte Svale (trommer)​. Fri entré.

Fredag d. 21. februar kl. 10-12: Velkommen i Café SAMMEN – et hyggeligt cafémiljø. Her er der kaffe på kanden og tid til en snak. Du kan også spille kort, læse avisen eller nørkle med dit kreative projekt. Kom som du er!

Søndag d. 23. februar kl. 14: Fastelavnsgudstjeneste – Tag den bedste udklædning på og kom   til fastelavnsgudstjeneste for hele familien i Husum Kirke med efterfølgende tøndeslagning på kirkepladsen.

Der er tønder til både voksne og børn, og når den sidste pind er nede, går vi indenfor og spiser fastelavnsboller. Gudstjenesten er ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen, og Husum & Husumvold Kirkers Børne- & Spirekor synger.

Mandag d. 24. februar kl. 14-15.30: Øv dansk i samtale med andre om mandagen i Husum Kirkes Tal dansk-café. Nogle cafégæster har boet i Danmark i kort tid, og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne! Nogle gange vil I tage på små ture, andre gange hygge i kirken med kaffe og kage, mens I taler dansk sammen – der er et tema for hver gang.

Come, practice Danish in conversation with others. Everyone is welcome! We practice Danish ”hygge” and drink coffee while speaking Danish together. Every Monday has a special theme.

Vil du være med, vide mere, eller har du lyst til at være frivillig samtalepartner? Do you wish to join or know more? Kontakt Maria Sandborg på 2118 1304 / maria.husumkirke@gmail.com.

Torsdag d. 27. februar kl. 9: Kom til morgenandagt i Husum Kirke! Det er fællesskab, andagt og sang. Der rundes af med kaffe, morgenbrød og en hyggelig snak. Denne torsdag ved sognepræst Frederik Teglberg Damm.

Torsdag den 27. februar kl. 17: Gud & Gaffel – VAND. Sognepræst Bettina Birk Jensen holder sammen med børnekorleder Christina Schimmell Rindorf gudstjeneste på børnenes præmisser med fortælling og leg. Forårets fire Gud & Gaffel tager udgangspunkt i de fire elementer; ILD – VAND – JORD – LUFT. Denne torsdag altså over temaet “vand”. Efter gudstjenesten er der spaghetti med kødsovs, brød og grønt. Børnene kan lege, og de voksne kan få en snak. Det er gratis at spise med, og det kræver ikke tilmelding. ALLE er velkomne!

 

Husumvold Kirke meddeler:

Onsdag d. 12. februar kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue – Der er legestue i kirken hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Der er hjemmebagte boller, saft, te og kaffe, og Husumvold Kirke glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Fredag d. 14. februar kl. 14-16: Andagt, Fredagsmøde og – KAGEFEST! Lisbeth Hasselstrøm laver de skønneste kager – og inviterer til kagefest efter andagten.

Husumvold Kirkes fredagsmøder er hyggeligt samvær krydret med foredrag, fællessang og musik. Eftermiddagen begynder med en kort andagt i kirkerummet ved en af kirkens sognepræster. Denne fredag ved sognepræst Stig Boel.

Søndag d. 16. februar kl. 16: Koncert – Chopin for cello. Komponisten Fryderyk Chopin (1810-1849) er indbegrebet af romantisk klavermusik. Men der var et andet instrument, han holdt meget af; celloen, og han har skrevet enkelte stykker for cello og klaver, altid med henblik på bestemte musikere. Den ungdommelige Polonaise op. 3 skrev han for sin mæcen, fyrst Antoni Radziwill.

               

Mens den sene Cellosonate op. 65 (det sidste værk han udgav) er skrevet i samarbejde med en nær ven, cellovirtuosen Auguste Franchomme. Begge værker hører vi her fremført af den kongelig kapelmusikus solocellisten Kim Bak Dinitzen akkompagneret af Galya Koralova, som flere gange før har besøgt Husumvold Kirke. Mellem disse værker skal vi høre Chopins berømte Nocturne op. 9 i en version for cello og klaver. Der er fri entré og et glas vin bagefter.

Onsdag d. 19. februar kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue – Der er legestue i kirken hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Der er hjemmebagte boller, saft, te og kaffe, og Husumvold Kirke glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Torsdag d. 20. februar kl. 19: Kirkebio – Green Book. Instruktør: Peter Farrelly, 2018

Da Tony Lip, en udsmider fra et italiensk-amerikansk kvarter i Bronx, bliver hyret til at køre Don Shirley, en sort pianist i verdensklasse, på en koncertturné fra Manhattan til sydstaterne, må de benytte sig af ”The Green Book” for at kunne finde de få steder, som var sikre for afroamerikanere dengang. De oplever racisme og fare men også uventet medmenneskelighed og humor, og de tvinges til at se bort fra deres forskelligheder for at overleve og komme overens på deres livs rejse.

Se gode film med noget på hjerte i din kirke. Sognepræst Stig Boel lægger op til filmen, og bagefter vil der være lejlighed til at diskutere det, der gjorde indtryk. Fri entré. Øl og vand: 10kr.

Søndag d. 23. februar kl. 14: Fastelavnsgudstjeneste for hele familien. Kom gerne udklædt til fastelavnsgudstjeneste i din kirke.

I år er gudstjenesten ved sognepræst Frederik Teglberg Damm. Bagefter slår vi katten af tønden.

Tirsdag d. 25. februar kl. 19.30: Aftengudstjeneste med Folkekirkens Nødhjælps Karavane. Folkekirkens Nødhjælps karavane besøger Husumvold og Husum Kirkers konfirmander og i den forbindelse holder sognepræst Line Bjørn Hansen sammen med de unge fra Folkekirkens Nødhjælp en gudstjeneste. Gudstjenesten er rettet mod konfirmanderne og deres familier – men alle er selvfølgelig meget velkomne.

Onsdag d. 26. februar kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue – Der er legestue i kirken hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Der er hjemmebagte boller, saft, te og kaffe, og Husumvold Kirke glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Fastelavn i begge kirker – illustrator: Josephine Kyhn
Cupcakes – kagefest til fredagsmøde i Husumvold – Foto: Pixabay
Galya Kolarova og Kim Bak Dinitzen – Koncert, Chopin i Husumvold – Foto: Privat