Husum og Husumvold Kirker den 14. – 22. januar

Husum Kirke meddeler:

Torsdag d. 16. januar kl. 9: Kom til morgenandagt i Husum Kirke! Det er fællesskab, andagt og sang. Der rundes af med kaffe, morgenbrød og en hyggelig snak. Denne torsdag ved sognepræst Frederik T. Damm.

Mandag d. 20. januar kl. 14-15.30: Øv dansk i samtale med andre om mandagen i Husum Kirkes Tal dansk-café. Nogle cafégæster har boet i Danmark i kort tid, og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne! Nogle gange vil I tage på små ture, andre gange hygge i kirken med kaffe og kage, mens I taler dansk sammen – der er et tema for hver gang.

Tirsdag d. 21. januar kl. 19: Aftensang – tid til ro og eftertænksomhed. Ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen.

Husumvold Kirke meddeler:

Onsdag d. 15. januar kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue – Der er legestue i kirken hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. De glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Fredag d. 17. januar kl. 14-16: Mit indiske bryllup – et møde med Indien // Andagt og Fredagsmøde. “Nyheden om vores forestående bryllup sendte massive chokbølger igennem min mands familie. Jeg var ikke inder og jeg havde ingen kaste.

                                                    

Aldrig før var en pige fra en anden kaste blevet accepteret af familien. Et par dage før brylluppet kom 50 familiemedlemmer for at se mig an. Plus halvdelen af nabolaget. Kunne de godtage hende den hvide pige, fra det kolde nord?” Tag med Anna Kosury på en personlig rejse ind i den indiske kultur.

Fredagsmøderne er hyggeligt samvær, foredrag og fællessang. Eftermiddagen begynder med en kort andagt i kirkerummet – denne fredag ved sognepræst Stig Boel. Kaffe, te og kage koster 10 kr.

Onsdag d. 22. januar kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue – Der er legestue i kirken hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. De glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie. Tilmelding er ikke nødvendigt.