Husum og Husumvold Kirker den 21. august-29. august

Husum Kirke meddeler:

Tirsdag den 21. august kl. 19: Meditationsgudstjeneste ved sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby. Husum Kirkes aftengudstjenester er tid til ro og eftertænksomhed.

Torsdag den 23. august kl. 9-10: Husum Kirke inviterer jer også denne uge til en god start på dagen med morgensang, andagt og morgenbrød. Ved sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby.

Mandag den 27. august kl. 16.30-17.30: Husum og Husumvold Kirkers Børnekor starter sæsonen i Husum Kirke. Børnekoret er for børn i 2.-5. klasse. Så har du børn, der elsker at synge, så se her.

Det er sjovt at synge i kor! Børnene lærer at skabe musik sammen med andre, lytte til hinanden, synge rent og bruge stemmen rigtigt. Koret optræder ved forskellige lejligheder, bl.a. ved Halloweengudstjeneste i Husumvold Kirke, juletræstænding i Husum Bypark, og de skal gå Lucia i Husum Kirke. Korleder er Christina Schimmell Rindorf. Det er gratis at være med i koret. For mere info og tilmelding: www.husumkirke.dk og www.husumvoldkirke.dk

 

Husumvold Kirke meddeler:

Tilmelding til babysalmesang med holdstart den 3. september kl. 10-12: Babysalmesang i Husumvold Kirke er et musikalsk og rytmisk tilbud til dig og dit barn i alderen 0 – ca. 1 år. Børnene stimuleres med sang, musik og bevægelse, og både forældre og børn har her chancen for at blive fortrolige med salmer og sange. Bagefter er der kaffe, frugt, hygge og snak med de andre voksne og deres babyer. Birthe Karlsson, som underviser, er pædagog og uddannet i babysalmesang. Tilmelding på www.husumvoldkirke.dk

 

Tirsdag den 21. august kl. 17: Spaghettigudstjeneste – En spaghettigudstjeneste i Husumvold Kirke er en gudstjeneste på børnenes præmisser for børnefamilier, bedsteforældre og andre interesserede. Det er kirke og kristendom i øjenhøjde, når sognepræst Line Bjørn Hansen fortæller bibelhistorier, så børnene kan forstå det. Efter gudstjenesten er der fællesspisning, hvor menuen naturligvis er spaghetti med kødsovs. Det er gratis og uden tilmelding.

 

Onsdag den 29. august kl. 16.30-17.30: Husum og Husumvold Kirkers Spirekor starter sæsonen i Husumvold Kirke. Spirekoret er for børn i alderen 0.-1. klasse, og det er lige så sjovt at synge i Spirekoret som i Børnekoret. Spirekoret optræder ligesom Børnekoret ved forskellige lejligheder. Christina Schimmell Rindorf leder også Spirekoret. Og det er gratis at være med i koret. For mere info og tilmelding: www.husumkirke.dk og www.husumvoldkirke.dk