Husum og Husumvold Kirker den 3. - 11. september

Husum Kirke meddeler:

Onsdag d. 4. september kl. 10-12: Husum Kirke byder velkommen i CAFÉ SAMMEN. Her er der mulighed for fællesskab og samtale med andre. Du kan spille kortspil, læse avisen, drikke en kop kaffe og spise en friskbagt bolle, arbejde med dit kreative projekt – eller måske starte på en ny hobby i fællesskab med andre.
Det foregår i kirkens anneks og det er gratis.

Onsdag d. 4. september kl. 10: Husum Kirkes Onsdagstræf tager Ud & Se på København – i dag går turen langs Bredgade fra Kongens Nytorv til Kastellet med mulighed for besøg i bl.a. Marmorkirken. Dette bliver sæsonens sidste Ud & Se. I mødes sammen med Café SAMMEN i Husum Kirkes anneks kl. 10 til kaffe og morgenbrød, og ca. kl. 11.00 forlader I caféen og hopper på bussen.

Dagen er uden tilmelding, men husk madpakke, drikkevarer og penge til en busbillet.

Onsdag d. 4. september kl. 12.30-14: Tal dansk-Café / Speak Danish Café – Kom og øv dansk i samtale med andre. Nogle af deltagerne har boet i Danmark i kort tid og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne! Nogen gange vil I tage på en lille tur, andre gange hygger I i kirken med kaffe og kage, mens I taler dansk sammen – der er et tema for hver gang.

Come and practice Danish together. Some have only been living in Denmark for a short time – others have lived here for many years. Everyone is welcome! Sometimes you will go on a little trip in the area, other times you will stay in the church drinking coffee and eating cake while you speak Danish together. There is a theme for every Wednesday.

Vil du være med, vide mere, eller har du lyst til at være frivillig samtalepartner?
Kontakt Maria Sandborg: (Wanna join or know more?) Contact 21 18 13 04 / maria.husumkirke@gmail.com

Torsdag d. 5. september kl. 9: Morgenandagt. I Husum Kirke er der andagt og fællessang, kaffe og morgenbrød om torsdagen. Der er også morgenandagt hele sommeren, og alle er velkomne!

Torsdag d. 5. september kl. 19: Koncert – BAROKTRIO. Martha Marie Knudsen og Jesenka Balic Zunic, der spiller på barokvioliner, spiller her sammen med Frederik Bock der spiller det usædvanlige instrument theorbe – en slags storebror til lutten.

(foto: Pixabay)

Alle tre musikere optræder flittigt i koncertsammenhænge med tidlig musik, og har ved denne koncert valgt at spille musik af Rosenmüller, Händel, Corelli og Purcell. Fri entré.

Lørdag d. 7. september kl. 10-12: Musikalsk Legestue i Husum Kirke. Første lørdag i måneden kl. 10.00-12.00 slår kirken dørene op, så de 1-4-årige kan synge, danse, spille musik og lege sammen med deres voksne. Organist, korleder og musikpædagog Kirsten Thorup slår tonen an. Formiddagen rundes af med brød, frugt, te, kaffe, fri leg og snak.

(Illustrator: Josephine Kyhn)

Legestuen er gratis, og tilmelding sker på www.husumkirke.dk. Har du plads på holdet, bedes du også tilmelde dig de enkelte lørdage senest fredag til Kirsten.

Søndag d. 8. september kl. 10.30: Højmesse ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Bagefter er der kirkekaffe.

Tirsdag d. 10. september kl. 10-12: Fællessang i ANX’et. Husum Kirke starter den populære fællessang i annekset op igen efter en god lang sommerferie.

(Foto: Pixabay)

Så drop-ind og syng med – den anden tirsdag i måneden i Husum Kirkes Anneks. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Det er gratis, og ved roret står korleder og organist Kirsten Thorup.

Onsdag d. 11. september kl. 10-12: Husum Kirke byder velkommen i CAFÉ SAMMEN. Her er der mulighed for fællesskab og samtale med andre. Du kan spille kortspil, læse avisen, drikke en kop kaffe og spise en friskbagt bolle, arbejde med dit kreative projekt – eller måske starte på en ny hobby i fællesskab med andre.
Det foregår i kirkens anneks og det er gratis.

Onsdag d. 11. september kl. 12.30-14: Tal dansk-Café / Speak Danish Café – Kom og øv dansk i samtale med andre. Nogle af deltagerne har boet i Danmark i kort tid og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne! Nogle gange vil I tage på en lille tur, andre gange hygger I i kirken med kaffe og kage, mens I taler dansk sammen – der er et tema for hver gang.

Come and practice Danish together. Some have only been living in Denmark for a short time – others have lived here for many years. Everyone is welcome! Sometimes you will go on a little trip in the area, other times you will stay in the church drinking coffee and eating cake while you speak Danish together. There is a theme for every Wednesday.

Vil du være med, vide mere, eller har du lyst til at være frivillig samtalepartner?
Kontakt Maria Sandborg: (Wanna join or know more?) Contact 21 18 13 04 / maria.husumkirke@gmail.com

 

Husumvold Kirke meddeler:

Onsdag d. 4. september kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue mødes igen efter en god og varm sommer. Der er legestue i Husumvold Kirke hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe, og glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere.

 

Tirsdag d. 10. september kl. 17: Noas Drømmerejse – Ord & Musik for børn i Husumvold Kirke. Nu skal I høre om en mand, der turde drømme store drømme… han drømte om en verden, hvor alle var venner under regnbuen…”. 

  (Foto: Anette Jahn)

Sådan begynder Anette Jahn og Måle Fortælleteaters forestilling om Noas ark. En poetisk og underholdende fortælling om enhver børnegruppes evige rejse fra uvenskab mod venskab. Forestillingen er særligt god for 3-5-årige. Som ved en spaghettigudstjeneste eller Gud & Gaffel sluttes der af med at spise spaghetti og kødsovs sammen. Det er gratis, kræver ingen tilmelding – og alle er velkomne.

 

Onsdag d. 11. september kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue mødes igen denne onsdag. Der er legestue i Husumvold Kirke hver onsdag.

(foto: Pixabay)

Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe, og glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere.