Husum og Husumvold Kirker den 4.-12. februar

 

Husum Kirke meddeler:

Tirsdag d. 4. februar kl. 19: Aftensang / kyndelmisse. Husum Kirkes aftensang med andagt er tid til ro og eftertænksomhed. Denne tirsdag skal det fejres, at mørket nu vendes til lys – med smukke salmer og levende lys sammen med sognepræst Frederik Teglberg Damm.

Onsdag d. 5. februar kl. 14-16: Syng med provsten og degnen – til Husum Kirkes Onsdagstræf. Onsdagstræffet er samvær og gode samtaler – krydret med vedkommende og sjove indslag, kaffe og brød. Denne onsdag kommer Husum Kirkes kordegn, Lene Korsgaard, og provst emeritus Karsten Woll og synger sammen med os:-) Det er gratis og uden tilmelding.

Torsdag d. 6. februar kl. 9: Kom til morgenandagt i Husum Kirke! Det er fællesskab, andagt og sang. Der rundes af med kaffe, morgenbrød og en hyggelig snak. Denne torsdag ved sognepræst Bettina Birk Jensen.

Fredag d. 7. februar kl. 10-12: Velkommen i Café SAMMEN – et hyggeligt cafémiljø. Her er der kaffe på kanden og tid til en snak. Du kan også spille kort, læse avisen eller nørkle med dit kreative projekt. Kom som du er!

Mandag d. 10. februar kl. 14-15.30: Øv dansk i samtale med andre om mandagen i Husum Kirkes Tal dansk-café. Nogle cafégæster har boet i Danmark i kort tid, og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne! Nogle gange vil I tage på små ture, andre gange hygge i kirken med kaffe og kage, mens I taler dansk sammen – der er et tema for hver gang.

Come, practice Danish in conversation with others. Everyone is welcome! We practice Danish ”hygge” and drink coffee while speaking Danish together. Every Monday has a special theme.

Vil du være med, vide mere, eller har du lyst til at være frivillig samtalepartner? Do you wish to join or know more? Kontakt Maria Sandborg på 2118 1304 / maria.husumkirke@gmail.com.

Tirsdag d. 11. februar kl. 10-12: Fællessang i ANX’et. Den anden tirsdag i måneden er der fællessang i Husum Kirkes Anneks. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Ved roret står Kirsten Thorup. Det koster ikke noget at droppe ind og synge med. KOM!

 

Husumvold Kirke meddeler:

Tirsdag d. 4. februar kl. 17: Lysgudstjeneste i Husumvold Kirke. Nu vender vinteren, og vi går mod lysere tider. Kom og vær med til at fejre lysets komme med en lysgudstjeneste ved sognepræst Line Bjørn Hansen. Efter gudstjenesten er der suppe at varme sig på.

Onsdag d. 5. februar kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue – Der er legestue i kirken hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. De glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Onsdag d. 12. februar kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue – Der er legestue i kirken hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. De glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie. Tilmelding er ikke nødvendigt.

 

Begge kirker meddeler:

KONFIRMATION 2021 / at gå til præst …

… er ikke det samme som at gå i skole. Til præst skal I tale og synge om livet, glæden og kærligheden, men også om døden, sorgen og hadet. I skal undersøge, hvem eller hvad Gud er, og hvad tro kan – undersøge det, vi ikke kan måle, veje, se og røre. At gå til præst er at blive klogere på sin kultur, på tradition og samfund, etik og moral.

At gå til præst er at undres og tænke over de store ting i livet, men også de små.

Når man begynder til præst, er det ikke et krav, at man tror nok eller på den rigtige måde. Når det gælder tro, kan vi aldrig være helt sikre. Når du begynder til præst, behøver du ikke vide, om du vil konfirmeres.

 

Indskrivningen til konfirmation 2021 er åben på www.husumvoldkirke.dk og www.husumkirke.dk