Husum og Husumvold Kirker den 4. - 12. juni

Husum Kirke meddeler:

Tirsdag d. 4. juni kl. 19: ALT FORANDRES HER. Denne tirsdags aftengudstjeneste i Husum Kirke er en meditationsgudstjeneste ved sognepræst Bettina Birk Jensen.

Meditationsgudstjeneste tirsdag aften

Bagefter er der kaffe og snak i mødesalen. Glemmer du, hvornår der er aftengudstjeneste i Husum Kirke? Så kan du nu tilmelde dig en sms-service på www.husumkirke.dk

Torsdag d. 6. juni kl. 9-10: Morgensang og andagt. I Husum Kirke er der fællessang, andagt, kaffe og morgenbrød om torsdagen. Der er morgensang hele sommeren, og alle er velkomne! Kirkens sognepræster skiftes til at lede morgensangen. Denne torsdag ved sognepræst Bettina Birk Jensen.

Søndag d. 9. juni kl. 10.30: HIMMELSTORM / GUD ÅNDER PÅ OS – Højmesse pinsedag ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Bliv endelig til kaffe og hygge i mødesalen bagefter.

Tirsdag d. 11. juni kl. 10-12: Fællessang i ANX’et i Husum Kirke – Drop-ind! Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Ved roret står korleder og organist Kirsten Thorup. Fællessang i ANX’et holder derefter sommerferie, men synger igen d. 10. september😊

Onsdag d. 12. juni kl. 10-12: Café SAMMEN – Kom og vær med i Husum Kirkes nye fællesskab. Der er plads til at være kreativ, spille spil eller drøfte avisen over en kop kaffe.

    Hygge i caféen som er åben for alle

Caféen er åben for alle, og der lægges vægt på, at fællesskabet er båret af en hyggelig stemning. Caféen er stadig ny og derfor vil kirken gerne høre om dine ønsker til Caféen og hvad du har lyst til at lave i et nyt og hyggeligt fællesskab. Medbring gerne dine kreative sysler – og invitér gerne en ven/veninde/nabo med 🙂 Det er helt gratis og uden tilmelding.

 

Husumvold Kirke meddeler:

Fredag d. 7. juni kl. 14-16: Andagt og Fredagsmøde – OM ELSE MARIE PADE. Morten Pade fortæller om sin mor, Else Marie Pade – en af de første danskere, der komponerede musik med elektroniske musiksekvenser.

    Fredagsmøderne er tilbage på sin vante plads

Hun opnåede først rigtig anerkendelse langt senere, da hun efter år 2000 blev ”genopdaget”. En spændende kvinde og musikpioner med en historie, der også rummer modstandsbevægelse og internering i Frøslevlejren.

Og ja, du læser rigtigt: Husumvold Kirkes Fredagsmøder er tilbage på sin vante plads – kl. 14-16. Eftermiddagen begynder med en kort andagt i kirkerummet kl. 14 ved sognepræst Lise Mortensen. Kaffe/te og brød koster 10 kr.

Onsdag d. 12. juni kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue – her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte synger og leger med jer, og de sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. Det koster 5 kr. pr. familie at være med.