Husum og Husumvold Kirker den 5.-13. november

Husum Kirke meddeler:

Tirsdag d. 5. november kl. 19: Allehelgen-gudstjeneste i Husum Kirke. Husum Kirke inviterer til en aftengudstjeneste, hvor vi i fællesskab mindes vores døde.

  foto: Pixabay

Der bliver sat ord og toner på sorgen og savnet – men også på glæde og taknemmelighed. Gudstjenesten er ved alle kirkens præster.

Onsdag d. 6. november kl. 10-12: Husum Kirke byder velkommen i CAFÉ SAMMEN. Her er der mulighed for fællesskab og samtale med andre. Du kan spille kortspil, læse avisen, drikke en kop kaffe og spise en friskbagt bolle, arbejde med dit kreative projekt – eller måske starte på en ny hobby i fællesskab med andre.
Det foregår i kirkens anneks og det er gratis.

Onsdag d. 6. november kl. 12.30-14: Tal dansk-Café / Speak Danish Café – Kom og øv dansk i samtale med andre. Nogle af deltagerne har boet i Danmark i kort tid og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne! Nogle gange vil I tage på en lille tur, andre gange hygger I i kirken med kaffe og kage, mens I taler dansk sammen – der er et tema for hver gang.

Come and practice Danish together. Some have only been living in Denmark for a short time – others have lived here for many years. Everyone is welcome! Sometimes you will go on a little trip in the area, other times you will stay in the church drinking coffee and eating cake while you speak Danish together. There is a theme for every Wednesday.

Vil du være med, vide mere, eller har du lyst til at være frivillig samtalepartner?
Kontakt Maria Sandborg: (Wanna join or know more?) Contact 21 18 13 04 / maria.husumkirke@gmail.com

Onsdag d. 6. november kl. 14-16: Onsdagstræf: Med Viggo Buje på rundrejse i Japan – Den opgående sols rige. Onsdagen byder på et glædeligt gensyn med Viggo Buje, der denne gang tager os med på rundrejse i Japan – Den Opgående Sols Rige. Med Shinkansen med en hastighed på 270 km. i timen. Til templer, slotte, store byer, små landsbyer.

Husum Kirkes Onsdagstræf er fællesskab og gode samtaler. Det er gratis og uden tilmelding.

Torsdag d. 7. november kl. 9: Morgenandagt. I Husum Kirke er der andagt og fællessang, kaffe og morgenbrød om torsdagen. Kirkens præster leder på skift morgenandagten. Denne uge ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Alle er velkomne!

Søndag d. 10. november kl. 16: Guldbryllup med Danmark – en musikalsk indvandringshistorie / Ord & Musik i Husum Kirke. Husumvold Kirkes organist Eva Maria Jensen og violinist Wladyslaw Marchwinski fejrer guldbryllup – ikke med hinanden, men med Danmark.

           

De kom begge hertil fra Polen i 1969 som politiske flygtninge. Og selv om det var en traumatisk oplevelse at forlade det land, de var født og opvokset i, velvidende at de ikke ville kunne vende tilbage, så blev livet i Danmark et lykkeligt musikerliv med nye muligheder. De fejrer 50-året med en koncert i Husum Kirke med musik af Corelli, Bach, Mozart, Gade og de polske komponister; Chopin, Noskowski og Szymanowski. Mellem værkerne vil skuespiller Gina Marchwinski, Wladyslaws datter, læse fragmenter op af deres første indtryk i et nyt land.

Eva Maria Jensen og Wladyslaw Marchwinski kom til Danmark sammen med ca. 3000 flygtninge af jødisk herkomst fra Polen – presset til at emigrere af Polens kommunistiske styre. 50-året er bl.a. også markeret med en pop-up udstilling på Dansk Jødisk Museum, udstillingen ”Man overboard” i 2018 på Københavns Rådhus og ved to arrangementer i Det Jødiske Samfund.

Ord & Musik er et samarbejde mellem Husum & Husumvold Kirker, hvor toner og ord udforskes på forskellig vis. Der er fri entré.

Tirsdag d. 12. november kl. 10-12: Fællessang i ANX’et. Drop-ind til fællessang den anden tirsdag i måneden i Husum Kirkes Anneks. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Det er gratis, og ved roret står korleder og organist Kirsten Thorup.

Onsdag d. 13. oktober kl. 10-12: Husum Kirke byder velkommen i CAFÉ SAMMEN. Her er der mulighed for fællesskab og samtale med andre. Du kan spille kortspil, læse avisen, drikke en kop kaffe og spise en friskbagt bolle, arbejde med dit kreative projekt – eller måske starte på en ny hobby i fællesskab med andre.
Det foregår i kirkens anneks og det er gratis.

Onsdag d. 13. oktober kl. 12.30-14: Tal dansk-Café / Speak Danish Café – Kom og øv dansk i samtale med andre. Nogle af deltagerne har boet i Danmark i kort tid og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne! Nogle gange vil I tage på en lille tur, andre gange hygger I i kirken med kaffe og kage, mens I taler dansk sammen – der er et tema for hver gang.

Come and practice Danish together. Some have only been living in Denmark for a short time – others have lived here for many years. Everyone is welcome! Sometimes you will go on a little trip in the area, other times you will stay in the church drinking coffee and eating cake while you speak Danish together. There is a theme for every Wednesday.

Vil du være med, vide mere, eller har du lyst til at være frivillig samtalepartner?
Kontakt Maria Sandborg: (Wanna join or know more?) Contact 21 18 13 04 / maria.husumkirke@gmail.com

 

Husumvold Kirke meddeler:

Onsdag d. 6. november kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue. Der er legestue i Husumvold Kirke hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe, og glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie.

Fredag d. 8. november kl. 14-16: Fredagsmøde og andagt – fællessange fra Højskolesangbogen. Husumvold Kirke runder fredagen af med andagt, fællessang og kaffe-hygge. Der synges sange fra Højskolesangbogen – kirkens info- og kulturmedarbejder, Mette Lilly Nielsen, vælger de første 10 sange, resten vælges af de tilstedeværende.

  Foto: Janne Bavnhøj

Baryton Lau Frederiksen supplerer sangen, og organist Eva Maria Jensen akkompagnerer på klaveret.Eftermiddagen begynder med en kort andagt i kirkerummet kl. 14.00 ved sognepræst Stig Boel.Kaffe, te og brød koster 10 kr.

Mandag d. 11. november kl. 17-20: Unge Sammen. Kunne du tænke dig at gå de mørkere måneder i møde med helt nye bekendtskaber? Så spring med på Husumvold Kirkes nye fællesskab for unge voksne +18 med fælles madlavning og spisning og efterfølgende hygge.

I mødes hver anden mandag i lige uger – næste gang d. 11. november kl. 17-20. Det koster 20 kr. per gang.

Tilmelding sker på sofie.husumvoldkirke@gmail.com senest fredagen forinden, altså d. 8. november. Spørgsmål kan rettes til ovenstående mailadresse.

Tirsdag d. 12. november kl. 17: Spaghettigudstjeneste. Det er gudstjeneste, kirke og kristendom i børnehøjde, når sognepræst Line Bjørn Hansen fortæller bibelhistorier. Børnekorleder Christina Schimmell Rindorf synger sammen med børnene under gudstjenesten. Bagefter er der fællesspisning – med spaghetti og kødsovs på menuen. Alle er velkomne, det er gratis at deltage, og det kræver ikke tilmelding.

Onsdag d. 13. november kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue. Der er legestue i Husumvold Kirke hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe, og glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie.