Husum og Husumvold Kirker til og med den 13. marts

Husum Kirke meddeler:

Torsdag d. 7. marts kl. 9-10: Morgensang, andagt og morgenbrød i Husum Kirkes mødesal. Kom og syng med – det gør glad! Det er sognepræst Iben Hornshøj Sørensen, der leder morgensangen denne torsdag.

Torsdag d. 7. marts kl. 19: Koncert – Den tjekkiske komponist Leos Janáceks originale værk ”En forsvunden mands dagbog” er en voldsom, emotionel og eksplosiv fortælling, der uden omsvøb blotlægger et menneskes mest skjulte følelser.

 

Værket opføres, i Stig Fogh Andersens danske oversættelse, af tenoren Magnus Vigilius, mezzosopranen Jasia Julia Nielsen og pianisten Julie Andkjær Olsen – samt tre fjerne kvindestemmer. Fri entré.

Søndag d. 10. marts kl. 10.30: MAGT OG AFMAGT – kom til højmesse ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen.

Søndag d. 10. marts kl.11.30: Husum Kirke samler ind til klimaløsninger sammen med Folkekirkens Nødhjælp. Klimaforandringerne rammer os alle. Men de går særligt ud over verdens fattigste. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp i år valgt at dedikere sin sogneindsamling, der falder den 10. marts, til klimaforandringerne og deres konsekvenser.

Vi ved det godt. Klimaforandringerne har ramt os, og det bliver kun værre i fremtiden.

Det er let at føle sig magtesløs, når klimaeksperter og forskere gang på gang fortæller, hvordan temperaturstigninger og den globale opvarmning vil betyde, at flere dyr, insekter og planter vil dø, og at tørke og oversvømmelser vil slå mennesker ihjel og tvinge millioner på flugt.

Derfor har Folkekirkens Nødhjælp i år valgt at dedikere den årlige sogneindsamling til de lande, der rammes hårdest af klimaforandringer. Her er man ikke nær så godt klædt på til det nye klima, som vi er i Danmark. Som indsamler, eller ved at give en donation den 10. marts, kan du være med til at sikre, at de udsatte lande får den rette hjælp.

 (Rukmani (højre) og hendes familie måtte flygte ind i skoven, da hendes landsby skyllede væk.)Mohana River. Foto: Jakob Dall
Rukmani svinger den store machete med fuld kraft, men sukkerrøret er stærk og der skal to huk til før den er fri, så hun kan række den over til de yngre kvinder, der står med mindre halvmåne runde knive og skærer bladene af. Sukkerrørs marken ligger lige op af floden, kun med en vej imellem. Brinken er stejl og høj.
Jeg kan kun huske en oversvømmelse fra hele min barndom og ungdom, men nu er det mere regelmæssigt med oversvømmelser og det er næsten hvert år her langs floden.
Regntiden burde være min. 3 måneder, men nu kommer den senere og uregelmæssigt og var kun i 2 mdr. Ris og hvede bliver oftere ødelagt, da regnen kommer senere og vi oplever at flere afgrøder mugner og rådner, pga. utidige regnfald.
Vi sælger vores sukkerrør til en pris på 480 rb pr. 100 kg. og det er meget hårdt arbejde, hvor vi ofte arbejder i 10-12 timer.
I Husum Kirke begynder indsamlingen efter højmessen, dvs. kl. 11.30. man kan melde sig som indsamler hos Søren V. Nissen på tlf. 2693 6741 eller wolle@fdf.dk. Der vil være lidt at spise til de trætte indsamlere efter ruten. KOM MED!

 

Tirsdag d. 12. marts kl. 10-12: Drop-ind til Fællessang i ANX’et. Der er herlig og opløftende fællessang den anden tirsdag i måneden kl. 10.00-12.00 i Husum Kirke. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Ved roret står korleder og organist Kirsten Thorup. Det er ganske gratis at være med. Pssst, hvis ikke du kan finde stemmerne i Annekset, så finder du dem i mødesalen😊

Husumvold Kirke meddeler

Onsdag d. 6. marts kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue – her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte synger og leger med jer, og de sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. Det koster 5 kr. pr. familie at være med.

Torsdag d. 7. marts kl. 10.30: Sognepræst Line Bjørn Hansen inviterer til børnevenlig gudstjeneste – om Noahs Ark. Gudstjenesten er for menighedsbørnehaven, kirkens legestue og alle andre interesserede
børn. Tag jeres madpakker med, for så kan I alle spise sammen bagefter.

Søndag d. 10. marts kl. 11.00: Husumvold Sogn går på gaden og samler ind sammen med Folkekirkens Nødhjælp – til de mennesker, der er hårdest ramt af klimaforandringerne og til klimaløsninger. Vi gør det for verdens fattigste, men vi gør det også for vores egen skyld. Kloden er nemlig noget, vi deler, og klimaforandringerne er hele klodens problem. På sigt vil vi alle komme til at mærke konsekvenserne af de globale temperaturstigninger på egen krop. Gå en tur sammen med os for klimaet søndag den 10. marts.

foto: Bjørn Bang Jakobsen

For dig selv. For vores klode. For verdens fattigste. For vore børn.

For alt i verden.

Indsamlingen begynder efter højmessen i Husumvold Kirke, dvs. kl. 11.00. Du kan melde dig som indsamler hos Birgit Jensen på tlf. 2427 9946 eller bisejensen@gmail.com.

Der vil være lidt at spise til de trætte indsamlere efter ruten.

Mandag d. 11. marts kl. 10-12: Babysalmesang i Husumvold Kirke – Sang, musik, bevægelse – og nærvær.  Babysalmesang i Husumvold Kirke er et gratis musikalsk og rytmisk tilbud til dig og dit barn i alderen 0 – ca. 1 år. Birthe Karlsson, som underviser, er pædagog og uddannet i babysalmesang.

Babysalmesangen varer ca. 45 minutter, og bagefter er der mulighed for at blive til en kop kaffe, lidt frugt og en snak med de andre forældre. Husk tilmelding til holdet på www.husumvoldkirke.dk.

Onsdag d. 13. marts kl. 10-12:

Husumvold Kirke slår dørene op for onsdagens legestue. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte synger og leger med jer, og de sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. Det koster 5 kr. pr. familie.