Kommende aktiviteter i Husum og Husumvold kirker uge 15-16

Husum Kirke meddeler:

Tirsdag den 10. april kl. 10-12: Fællessang i ANX’et – Drop ind til fællessang i annekset den anden tirsdag i hver måned kl. 10.00-12.00.

Her prioriteres både det sociale og udviklingen af stemmerne – og der bliver altså også tid til hygge over en kop kaffe eller te. Korleder og organist Kirsten Thorup slår tonen an.

Torsdag den 12. april kl. 9-10: Morgensang i Husum Kirke – få en rigtig god start på dagen med fælles morgensang, kaffe og morgenbrød. Alle er velkomne! Ved sognepræst Bettina Birk Jensen.

Søndag den 15. april kl. 16: Koncert – Størst og Mindst. Det store orgel er i sync med de meget mindre blokfløjter når organist Kirsten Thorup

og blokfløjtespilleren Anke Riechert på disse blæseinstrumenter spiller musik af Thomas Simaku, Hans Ulrich Staeps, Ernst Krähmer og Christian Præstholm – både solo og sammen. Fri entré.

Tirsdag den 17. april kl. 19: Aftengudstjeneste ved sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby. Ved denne aftengudstjeneste medvirker også Nikolajs konfirmander.

Husumvold Kirke meddeler:

Onsdag den 11. april kl. 10-12:  Legestue med Gerd og Birte. Det koster 5 kr. pr. familie – og der er både hjemmebag, saft, te og kaffe. 

Fredag den 13. april kl. 14-16: Andagt og Fredagsmøde – St. St. Blicher – utilpasset præst og fremsynet forfatter.  Følg med Niels Villefrance Andersen på rejse gennem Blichers liv og samtid – helt ud i lyngbakkerne til hedebønder og det rejsende folk (tatere og kæltringe).

Og hør Jesper Lund Jakobsen spille sin egen musik skrevet til digte fra Trækfuglene. Fredagsmødet er hyggeligt samvær suppleret med aktuelle og nærværende foredrag, fællessang og personlige erindringer. Vi begynder med en kort andagt i kirkerummet kl. 14.00. Undervejs er der selvfølgelig også tid til snak, kaffe og kage. Kaffe og kage koster 10 kr.

Tirsdag den 17. april kl. 17: Kom til spaghettigudstjeneste med sognepræst Line Bjørn Hansen.  En spaghettigudstjeneste i Husumvold Kirke er en gudstjeneste på børnenes præmisser for børnefamilier, bedsteforældre og andre interesserede.

Det er kirke og kristendom i øjenhøjde, når der bliver fortalt bibelhistorier, så børnene kan forstå det.  Efter gudstjenesten er der fællesspisning, hvor menuen naturligvis er spaghetti med kødsovs. Det er gratis at deltage, og det kræver ikke tilmelding.

Onsdag den 18. april kl. 10-12:  Legestue med Gerd og Birte. Det koster 5 kr. pr. familie – og der er både hjemmebag, saft, te og kaffe. 

 

Vedhæftede billeder: choir (Fællessang i ANX’et i Husum); classic (Koncert, Størst og Mindst i Husum); Blicher (Fredagsmøde om Blicher i Husumvold); dolls (spaghettigudstjeneste i Husumvold).