Kommende aktiviteter i Husum og Husumvold kirker uge 42/43

Husum Kirke meddeler:

  • Onsdag den 25. oktober kl. 14-16: Kom og hør Røde Kors Asyl fortælle om flygtningebørn i Danmark. Blandt emnerne som berøres, er: Flugten, hvordan kommer børnene til Danmark, og hvad har de oplevet på vejen? Hvordan integrerer vi flygtningebørnene? Det frivillige perspektiv – hvordan kan man selv være med til at gøre en forskel? Det koster 20 kr. at være med, inklusiv forplejning. Tilmelding er ikke nødvendigt.
  • Torsdag den 26. oktober kl. 9: Alle er velkomne til fællessang, andagt, kaffe, morgenbrød – og en god og hyggelig start på dagen i Husum Kirke. Morgenen slutter kl. 10. Denne uge ved sognepræst Bettina Birk Jensen.
  • Torsdag den 26. oktober kl. 10-12: Babysalmesang for børn på 0-9 mdr. og deres forældre. Børnene stimuleres gennem sang, musik og bevægelse – det samme gør nærværet mellem forældre og baby. Det er gratis. Tilmelding på kirkeinfo.husum@gmail.com

 

  • Torsdag den 26. oktober kl. 17: Gud & Gaffel – David og Goliath. Husum Kirke holder gudstjeneste for børn og familier, for unge, enlige og gamle – på børnenes præmisser med fortælling, leg, bevægelse og sang. Efter gudstjenesten er der spaghetti med kødsovs, brød og grønt. Børnene kan lege, og de voksne kan få en snak.  Det er gratis og kræver ikke tilmelding.
  • Søndag d. 29. oktober kl. 16: Koncert – 4-hændigt og 8-lemmigt. Organisterne Anne Kirstine Mathiesen og Vibeke Astner spiller blandt andet farvestrålende uddrag fra Bizets opera Carmen og Tjaikovskys Nøddeknækkersuite. Strålende orkestermusik spillet på kirkens helt eminente orgel. Fri entré.

 

Husumvold Kirke:

  • Onsdag den 25. oktober kl. 10-12: Legestue. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Der er brød, saft te og kaffe. Det koster 5 kr. pr. familie at være med

 

  • Lørdag den 28. oktober kl. 12-17: Så er det endnu en gang blevet tid til Husumvold Kirkes traditionelle og helt formidable høstmarked med restaurant, tombola, julegavebod og boder for børnene. Det er dagen, hvor gamle sognebeboere mødes og snakker, mens nye kommer til – og måske gøres der et fund på det store loppemarked i kælderen. Spejderne modtager meget gerne gamle ting og sager. Overskuddet fra salget går til kirkens arbejde for børn, unge og ældre.

 

  • Tirsdag den 31. oktober kl. 17: Halloweengudstjeneste – Kom gerne udklædt, når sognepræst Line Bjørn Hansen lader halloween-uhyggen flytte med ind i kirken. Det sker til en afskyelig børnegudstjeneste, hvor kirken er fuld af væmmelige edderkopper, lodne flagermus og græskarhoveder med spidse tænder.
  • Fortællinger og sange handler om frygt og mod, tro og håb, ondt og godt. Børne- og Spirekor synger med, ledet af Christina Schimmell Rindorf. Efter gudstjenesten er der pizza til alle.
  • Mandag den 30. oktober kl. 10-12: Babysalmesang – et musikalsk og rytmisk tilbud til dig og dit barn i alderen 0 – ca. 1 år, hvor børnene stimuleres med sang, musik og bevægelse. Både forældre og børn får mulighed for at blive fortrolige med salmer og sange. Det er gratis, men husk tilmelding til holdet på kirkeinfo.husum@gmail.com
  • Onsdag den 1. november kl. 10-12: Er der atter en gang Legestue. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Der er brød, saft te og kaffe. Det koster 5 kr. pr. familie at være med.

Vedhæftede billeder:

Halloween i Husumvold Kirke; Høstmarked i Husumvold Kirke; Gud & Gaffel i Husum Kirke (David og Goliat); Koncert i Husum Kirke