Kommende aktiviteter i Husum og Husumvold kirker

Husum Kirke meddeler:

Tirsdag den 7. august kl. 18.30: Vi vandrer sammen! Årets pilgrimsvandring i Husum Kirke starter ved lysfadet i kirkerummet kl. 18.30. Herfra bevæger I jer ud på en aften-pilgrimsvandring i mosen. Turen er ca. 3 km.

Tilbage ved kirken vil der være en kort gudstjeneste ca. kl. 20. Her er alle velkomne til at deltage – også de, der ikke har vandret. Og så er der pilgrimsmenu med brød, ost og vin:-) Ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen.

Torsdag den 9. august kl. 9-10: Husum Kirke inviterer jer også denne uge til en god start på dagen med morgensang, andagt og morgenbrød. Ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen.

 

Husumvold Kirke meddeler:

Tilmelding til babysalmesang med holdstart den 3. september kl. 10-12: Babysalmesang i Husumvold Kirke er et musikalsk og rytmisk tilbud til dig og dit barn i alderen 0 – ca. 1 år.

Børnene stimuleres med sang, musik og bevægelse, og både forældre og børn har her chancen for at blive fortrolige med salmer og sange. Bagefter er der kaffe, frugt, hygge og snak med de andre voksne og deres babyer. Birthe Karlsson, som underviser, er pædagog og uddannet i babysalmesang. Tilmelding på www.husumvoldkirke.dk