Klar til årets første kræmmermarked på Bellahøj

 

IMG_5258

Det plejer at være et sandt eldorado, når kræmmerne rykker ud.  

Ja tiden flyver afsted, og nu er det tid for årets første kræmmermarked på Bellahøj. Skærtorsdag står omkring 400 stande klar til at tage imod, og det meste af påsken – til og med søndag, vil der være fuld aktivitet på Bellahøjmarken. Det plejer at være lidt af et tilløbsstykke, især hvis vejret arter sig, og i følge prognoserne, skulle vejret i påsken faktisk blive ganske godt. Der er i årenes løb opstået tre kræmmermarkeder på Bellahøj. De allerførste var Børnehjælpsdagens og så det, man stadig betegner som det “rigtige og største” – og som i dag kaldes “Efterårsmarkedet”. Det foregår altid i uge 36. I mange år var det Børnehjælpsdagen, som stod for markedet i maj måned, men det er det ikke mere. Der er anden arrangør på, som til gengæld betaler et beløb til Børnehjælpsdagen for at få lov til at benytte den mulighed. Samme arrangør står for øvrigt også for markedet i denne uge.

Bellahøj Kræmmermarked den 17.-20. april (4 dage) 2014 (Påsken)
Torsdag kl. 11-21 fredag kl. 11.-22 lørdag kl. 10.-22 søndag kl. 10-20
Staderne lukker ned ca. kl. 19-20