Kom gratis til fodbold på lørdag og støt Brønshøj mod Skive

1403340_10202469704122411_708878381_o

FODBOLD: Det kan være et af de sidste udkald for Brønshøj i kampen for overlevelse i 1. division, når holdet på lørdag tager imod Skive på Tingbjerg Ground. Derfor inviteres alle gratis til fodbold, så spillerne kan få maksimalt støtte. Et godt initiativ som også giver de fodboldinteresserede, der måske ikke så tit har fulgt BB på hjemmebanen lejlighed til at komme og heppe. Altså fuldstændig fri entré – så kan det ikke siges tydeligere. Og med hensyn til Skive, så er det en af de modstandere, hvor udfaldet kan gå til begge sider. I statistikken kan vi se, at jyderne godt nok ikke har besejret Brønshøj siden 2011. BB har vundet 5 ud af 10 kampe, spillet 3 uafgjort og har tabt 2. Så der skal nok blive knald på. Sidst de to hold mødtes på Tingbjerg Ground var i pokalen, hvor de sort/gule vandt med 1-0 og kvalificerede sig til kvartfinalen, som jo så senere tabtes til Vestsjælland.

Så mød op på lørdag kl. 15 og støt bydelens fodboldflagskib !!