Kommentar fra Husums formand om en evt. Brønshøj-fusion
Husums formand Johnny Nielsen
Vi har modtaget en kommentar fra Husums formand Johnny Nielsen til historien om evt. fusion/sammenlægning/samarbejde mellem klubberne BB – Fix og Husum:
Et fælles U-17 og U-19 hold fra bydelen
Mine tanker som jeg også har luftet for min bestyrelse er, at jeg godt på sigt kunne tænke mig at klubberne blev som de var og fungerede som bredde klub, – men at vi skulle have et U-17 og U-19 hold i bydelen, som kunne begå sig i divisionerne, så vi kunne samle de bedste spillere i vores egen bydel og give dem de bedste muligheder for at udvikle sig. Og guleroden vil jo være flagskibet Brønshøj, som ligger i 1 division, – og så i samarbejde med træner teamet for divisionsholdet have fokus på de dygtige og gode spillere. Hvis man er stærk nok, så ryger man på, og hvis man lige mangler det sidste, så ryger man tilbage til sin moderklub og bliver en god KS eller Serie 1 spiller.