Koncert med et af Norges bluesnavne

Mange kender ham som en enmandshær bevæbnet med guitar, men nu er et af Norges største bluesnavne Bjørn Berge Electric Band klar med en ny lyd. Tirsdag den 18. februar kl. 20.00 kan bandet opleves i Pilegården.

Da indspilningerne af Bjørn Berges nye album “Who Else?” begyndte tilbage i 2014 var det meningen, at et akustisk album skulle udkomme senere samme år. Indspilningerne blev dog afbrudt, da Bjørn Berge blev inviteret med i det populære norske band Vamp. Da han vendte tilbage til indspilningerne fem år senere, stod det klar for ham at alt skulle indspilles forfra og denne gang med et band.

Alle sangene er skrevet af mig og teksterne er skrevet af Ellis Del Sol, en amerikaner bosiddende i Norge. Albummet rummer alt lige fra blues og rock til americana og tilmed country. Det handler om kærlighed, livet på landevejene, fuldskab og galskab.

Med sig i Bjørn Berge Electric Band har han både trommer og bas, som tilfører lydbilledet energi og dynamik i gavmilde mængder.

Bjørn Berge er et velkendt navn på bluesscenen, hvor han har turneret i snart 20 år som soloartist. Han har udgivet adskillige albums og modtaget to af de prestigefyldte “Spellemannspriser” i hjemlandet Norge. Han har turneret i det meste af verden med sin rå vokal og sin drevne blues- og rocklyd.

Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.