Dengang vi havde turistsporvogne i sommerhalvåret

turist

I 1960 havde de blå turistsporvogne premiere. Billedet her er formodentlig fra sæsonstarten i 1961, hvor nogle af de splinternye ledvogne for første gang blev indsat på linjen. I de syv år linjen eksisterede, kørtes kun i sommerhalvåret. Vognene var i en lyseblå/mørkeblå farve de første år, men senere hen beholdt de deres vanlige gule kulør.

Hestesporvognen er den sagnomspundne “Hønen”. Øge-kælenavnet stammer i øvrigt oprindeligt fra nogle brune enspændervogne fra Farimagsgadelinjen. Køretøjet på billedet er dog ved en forudgående restaurering ført tilbage til en udgave før sin glorværdige “Høne-tid”. Stedet er Enghave remise, hvor også sporvejenes hovedværksteder lå. (Foto: Torben Liebst)