Lokale Yildiz Akdogan tilbage til Folketinget

Med Karen Hækkerups overraskende farvel til dansk politik, bliver der igen plads til Yildiz Akdogan i Folketinget på Christiansborg. Der er hermed tale om et comeback.

Yildiz

Så der er naturligvis stor glæde hos Socialdemokraterne i Brønshøj, Husum og Vanløse over, at man igen har en politiker på Christiansborg.

Akdogan blev valgt til Folketinget ved valget i 2007 og var en af de første kvinder med nydansk baggrund der opnåede det. Hun arbejdede som Socialdemokraternes IT-ordfører og var derudover medlem af Europaudvalget, Kulturudvalget og Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse. Efter at have opnået 1.467 personlige stemmer ved valget i 2007, formåede hun at samle 2.599 i Københavns Storkreds ved seneste valg i 2011 og stod til at få et tillægsmandat. Dette gik imidlertid til Torben Hansen fra Østjyllands Storkreds, og det betød, at hun måtte forlade Folketinget for tre år siden. Yildiz Akdogan blev født i Tyrkiet i 1973. Hun er sproglig student og er senere uddannet kandidat i statskundskab. Siden august 2013 har hun været ansat som projektleder hos Dansk Kommunikation.

Ved seneste kommunalvalg klarede Yildix Akdogan sig meget flot. Hun blev udpeget til politisk ordfører for den socialdemokratiske gruppe i Borgerrepræsentationen og har indtil i dag også siddet i kultur- og fritidsudvalget.

Fremover hedder arbejdspladsen Christiansborg.