Lørdag spillede Stadion den sidste kamp i denne sæson

IMG_1750 - Kopi (2)

HÅNDBOLD: Trods en pænt besat Bellahøjhal og god stemning lykkedes det ikke for vore lokale håndboldhelte fra IF Stadion at kvalificere sig til den endelige oprykningskamp mod Skovbakken. Gæsterne fra Frederikshavn vandt med cifrene 33-26 efter 17-11 ved pausen.

Det så ellers godt ud i starten, hvor Stadion både bragte sig foran 6-4 og 8-6, men så misbrugte man chancen for yderligere føring, da Frederikshavn fik en mand vist ud. Det kom der imidlertid ingen mål ud af, og så vendte bøtten pludselig drastisk. Nordjyderne kunne gå til pausen med en sikker 17-11 føring.

I anden halvleg kom Stadion halvskidt fra start, og det lykkedes faktisk for Frederikshavn i halvlegen at ligge foran med 8-9 mål. Så fik hjemmeholdet en god periode og fik scoret en lang række mål i træk, så man nåede op på 28-24, men igen svipsede det – og nordjyderne kunne køre sejren hjem med 33-26.

Dermed er det Frederikshavn, som nu skal spille mod Skovbakken i to playoff-kampe. Den samlede vinder af disse rykker op i første division.

For Stadion er der godt nok ærgerligt lige nu, men når dagens kamp og skuffelse har lagt sig, så kan man se tilbage på en flot sæson, hvor målsætningen om at spille om oprykning blev nået. Nu skal der evalueres, og så kan man begynde at se frem mod næste sæson – igen i 2. division – men med oprejst pande og en god portion optimisme.