Lys i Brønshøj Vandtårn

Onsdag den 21. juni bliver en ny interaktiv lys-installation i Brønshøj Vandtårn indviet med en introduktion i Kulturhuset Pilegården og solhvervskoncert i vandtårnet.

Snart kan alle borgere i bydelen gå ind på en hjemmeside og tænde for lyset i Brønshøj Vandtårn. Runde vinduer helt i toppen af den fredede bygning er blevet udstyret med lamper. Lamperne kan man tænde på en hjemmeside og få vandtårnet til at tone lysende frem i Københavns horisontlinje. Det er lysdesigneren Rune Brink Hansen fra firmaet Yoke og Kulturhuset Pilegården, der med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg har fået ideen gjort til virkelighed. Rune Brink Hansen kommer i øvrigt til at nyde lysinstallationen fra 1. parket. Han flyttede selv til Brønshøj for få måneder siden i en lejlighed med direkte udsigt til vandtårnet.

Højlys.dk

Onsdag den 21. juni kl. 20 præsenterer Rune sine tanker bag den interaktive lys-installation i Kulturhuset Pilegårdens sal, hvorfra man kan se vandtårnet. Her giver Rune giver også en kort introduktion til, hvordan man selv kan interagere med lysene via hjemmesiden højlys.dk.

Solhvervskoncert

Efter præsentationen går turen til Brønshøj Vandtårn, hvor der er solhvervskoncert kl. 21– 21.30 med en af en af landets mest aktive og respekterede jazzmusikere, Hans Ulrik Jensen, som også bor tæt på vandtårnet. Denne aften kan man opleve hans varme og melodiske spil på altfløjte, basklarinet og saxofoner, når han udforsker akustikken i den enorme betonkonstruktion med rolige og eftertænksomme improvisationer ved en minikoncert.

Der er et begrænset antal billetter til minikoncerten. Billetterne udleveres i forbindelse med præsentationen i Kulturhuset Pi