Masser af lokalhistorie i denne uge

     

Åbent hus hos Lokalhistorisk Selskab.
Billeder, aviser og landkort fra gamle dage. Her kan man kigge forbi hver torsdag og mærke lokalhistoriens vingesus torsdag den 8. november kl. 18.00 – 20.00 i Kulturhuset Pilegården. Alle er velkommen til at komme og få en kop kaffe og se på gamle billeder, bladre i aviser (der er næsten komplette årgange fra 1926-2005) eller stille spørgsmål.  Foreningen laver også meget gerne en aftale på et andet tidspunkt. Send en mail til info.lhsbhu@gmail.com – Gratis entré.
Søndag på Rytterskolen
Under Rytterskolens stråtag gemmer der sig en fortælling om de for Danmark skæbnesvangre år, hvor København forsvarede sig, og vi blev forskånet for at blive en sydlig svensk provins. Om de tre dramatiske år 1657-60 berettes med 20 indkig til figur-opstillinger, ligesom ophavsmanden til de udstillede scenerier viser og fortæller om opbygningen af scenerierne med over 300 figurer i størrelsesforholdet 1:32.

Kommende omvisninger:

Søndag den 25. november kl. 13
Søndag den 9. december kl. 13

Varighed: En lille time.

Lars Cramer-Petersen, tidligere museumleder på Brønshøj Museum står for arrangementet.   Gratis entré.