Musik til søndagsfrokosten

Schou&Birke spiller melodisk folkrock med inspiration fra country, blues og bossa. På søndag den 18. november kl. 14 giver de koncert i Pilegården.

Alle medlemmer har stor erfaring med at optræde. Birkeland og Hofman spillede i Skilfinger og Til Lolland Igen, og man sporer da også en arv herfra i arbejdet med flerstemmige vokalharmonier i den halvakustiske kvartet.

Café Pilen serverer et lækkert søndagsbord kl. 12.30-13.30 inden koncerten.

 

Madbilletter koster 100 kr. og det samme gør koncertbilletterne. Begge fås i forsalg på Pilegårdens hjemmeside. Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.