Nomineret til 2700-sportsprisen 2014: Nicklas Dannevang, Brønshøj Boldklub

                                                                     4479                                                    

Nicklas Dannevangs tid i Brønshøj Boldklub har været et helt lille eventyr. Faktisk kom han som en slags reserve for tilbagevendte Michael Tørnes, men da han fik chancen, slog han til – og siden har han været en fast ankermand i de sort/gules mål.

                      danne

         Nicklas Dannevang i en velkendt situation, hvor han hilser på BB-supporterne efter en ny flot kamp.

Nicklas er født den 11. september 1990, og han fik sin debut i sin tid for FC Roskilde i en hjemmekamp mod Skive, hvor han med et rent mål var med til at sikre hjemmeholdet en sejr på 2-0. i 2010 kom han til Nordvest FC, og her startede han som reserve for den faste målmand Lasse Sømmergaard. Da han så skiftede til FC Fyn, blev Nicklas førstemålmand, og den plads holdt han, til Brønshøj hentede ham i 2013, da hans kontrakt udløb.

I dag er han en stærk og solid bagerste skanse hos BB. Og at han nu er nomineret til den nye sportspris, skyldes blandt andet den fantastiske stime af kampe, (9 i alt) – hvor han ikke blev passeret i målet. Det man populært kalder at holde clean sheet.

Vil man give Nicklas sin stemme, skal man like denne præsentation. Det kan kun ske på 2700-netavisens side på facebook. Man er også velkommen til at skrive en kommentar, og endelig kan man også bruge sin stemme ved at skrive til fa@2700-netavisen.dk.. Sidste frist for at stemme er nytårsaften kl. 23.59 !