Nu tømmes tre højhuse på Bellahøj

Et flertal i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget gav den 22. juni 2026 SAB tilladelse til at strippe alle boliger i de tre tomme højhuse på Bellahøj Syd, og Boligselskabet SAB har meddelt beboerne, at forventet start af den såkaldte indvendige stripning finder sted i september/oktober 2026. Bygningerne tømmes for indvendige materialer i lejlighederne blandt andet køkkeninventar, døre, gulve, sanitet, radiatorer og el-installationer – så kun råhuset står tilbage.
Tilladelsen til stripning af de tre ejendomme er givet uagtet, der ikke er udarbejdet en lokalplan for området.

Indsigelse fra Akademiraadet

Samme dag den 22. juni gjorde Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunstner (Akademiraadet) indsigelse mod planerne om at nedrive og genopføre Bellahøj-husene og udtrykker sin bekymring over planerne om at nedrive og genopføre ti af Bellahøj-husene. “Selv hvis husene genopføres i en ny udgave, vil en nedrivning indebære et betydeligt tab af autenticitet og kulturhistoriske værdier”, skriver Akademiraadet.

Raadet vurderer endvidere, at Bellahøj-husene udgør en uvurderlig kulturarv og som et samlet værk af nogle af dansk arkitekturs mest markante arkitekter fra den tidlige industrielle modernisme. Der henvises til, at husene blev indstillet til fredning allerede i 2013 netop på baggrund af bygningernes indhold af indiskutabelt stærke kulturhistoriske og arkitektonisk umistelige værdier.

EF