Nye gratis it-kurser på Husum bibliotek

digital_koebenhavner_-_indhold_6

I februar, marts, april og maj tilbyder Husum Bibliotek igen i samarbejde med Københavns Borgerservice en række kurser, som hjælper borgerne i gang som digital københavner i forhold til information og kommunikation med det offentlige.

Kurserne består af oplæg og praktiske øvelser ved pc´ere.
Forudsætninger for at deltage er, at man har en NemID med tilhørende nøglekort, som skal medbringes.
Der tilbydes fem forskellige kurser:
Lær at bruge NemID: Dette er grundkuset for dem, der har fået en NemID og gerne vil lære at bruge den. Vi viser mulighederne og hjælper i gang.
Lær at bruge digital selvbetjening: Dette kursus er for dem, som er godt i gang med at bruge NemID og gerne vil blive bedre. På kurset arbejder man med borger.dk og Københavns kommunes hjemmeside.
Digital postkasse: På kurset præsenteres den digitale postkasse, som bliver obligatorisk for alle i 2014, og man hjælper med at få den oprettet.
Skat og årsopgørelsen: I marts bliver årsopgørelserne tilgængelige på skat.dk. Her kan man se det samlede resultat af sidste års indtægter og udgifter. Man kan se, om man skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat. Her forklarer man, hvordan SKAT er nået frem til resultatet og guider i, hvordan man selv kan læse og forstå sin årsopgørelse.

Bliv formidler i digitalisering: Kursus for dem, der har lyst til at lære, hvordan man kan hjælpe andre med at komme i gang eller blive bedre. På kurset gennemgås, hvordan man formidler budskabet om digitalisering af den offentlige sektor. Man får opdateret sin viden om en række offentlige hjemmesider samt viden om, hvornår hvilke selvbetjeningsløsninger bliver obligatoriske at benytte.

Tilmelding til kurserne på Husum bibliotek, på tlf. nr. 3828 1476, på mail bibhus@kff.kk.dk eller direkte på www.kurserogklubber.dk