På lørdag er der familiedag i Husumparken

Så nærmer dagen sig, hvor Brønshøj-Husum Familiedag 2014 løber af stablen. Familiedagen foregår på lørdag den 23. august i Husumparken.
2 
Det er anden gang Støtteforeningen.nu afholder arrangementet, og man forventer, at der i år vil være endnu større tilslutning end sidste år.
 
I 2013 valgte man at holde arrangementet i samarbejde med Børns Vilkår, hvor man hjalp BørneTelefonen med at kunne støtte børn, som har brug for hjælp. I år har Støtteforeningen.nu så valgt at afholde arrangementet i samarbejde med Børn, Unge & Sorg. Det er en forening, der hjælper, når forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde.
 
I år vil der være livekoncert og aktiviteter som f.eks. ponyridning, stort loppemarked, hoppeborge, elastiktrampoliner, forlystelser for de små, brandbiler, politibiler, ansigtsmaling og en masse andre boder.
 
Man kan læse meget mere om Støtteforeningen.nu på deres hjemmeside, eller på facebook: “Hjælp, hvor du kan”. Ligesom de også findes på Instagram på #Støtteforeningen.nu.