På lørdag tændes juletræet i Husum

Julemanden foran det store 12-mands orkester
Husum lægger ud med juletræstænding på lørdag den 24. november. Løjerne starter allerede kl. 16.00 – og så kører programmet ellers som vist nederst. Husk det ikke foregår på Husum Torv – men på hjørnet af Husumvej og Frederikssundsvej.
Og som noget nyt udlover Juletræs Foreningen i år 2 gavekort á kr. 500.-, som de heldige vindere kan bruge i en af de forretninger, der støtter om juletræstændingen.
Det sker på den måde, at på den godtepose, som alle børn får udleveret med slik i, er der vedhæftet en lodseddel med et nummer på.
Forældrene skal altså huske at gemme denne lodseddel (et stykke A4 papir så det overses ikke). Vindere kan så selv vælge, hvilken forretning gavekortet skal gælde til. Navne på forretningerne fremgår af lodsedlen.
Og der er yderligere et gavekort til et lokalt træningscenter, hvor man får 3 måneders fri træning til en værdi af kr. 700.-
Selve lodtrækningen offentliggøres den 13. december. Den kan ses i vinduet hos Din Tøjmand Mik M. og hos Husum Special Optik. (og naturligvis også i 2700-netavisen),
Vinderne skal så afhente gavekortet inden jul.

Endelig skal det bemærkes, at i år kan alle forældrene lige knipse et billede med mobilen af guldklumperne sammen med julemanden foran den gamle brandbil.
Det endelige program for tændingen ser således ud:

 

Klokken 16.00 starter musikerne med at spille julemelodier

Klokken 16.30 kommer børnekoret og synger 

Klokken 16.40-16.45 går 3-4 voksne sangere fra havnearbejderkoret med i koret

Klokken 16.50 holder borgmester Jesper Christensen årets juletale

Klokken 17.00 kommer julemanden kørende i den gamle brandbil

Træet tændes af julemanden

Så danses der rundt om træet sammen med julemanden, og der synges julesange med herrekoret og julemanden

Derefter uddeling af godteposer

       Husum Juletræs Forenings to julenisser

Til venstre Johnnie fra Husum Speciel Optik og Klaus fra Husum Glarmester

Husum Juletræs Forening håber igen i år på mange juleglade børn, forældre og bedsteforældre til tændingen.