På mandag i næste uge skal der grines igen

Mandag den 4. marts kl. 20 er der gode grin at hente i comedyklubben, som får besøg af de to komikere Thomas Hartmann og Valdemar Pustelnik.

Så er det igen tid til at sparke ugen i gang med et godt mandagsgrin i Pilegården, hvor to toptunede komikere sørger for god motion til lattermusklerne.

Thomas Hartmann

Skarpsindige, sarkastiske og tørre observationer er drivkraften i Thomas Hartmanns optræden, og de giver anledning til både latter og eftertanke. Det går stærkt, og som publikum skal du være vågen for ikke at gå glip af noget. Thomas Hartmann er et levende bevis på, at en stand-up komiker sagtens kan være hård i replikken uden at være grov.

Hartmann har gennem de seneste 18 år lavet 13 fuld-længde comedy shows (8 one-man shows og 5 dobbeltshows), han har medvirket i 6 sæsoner af TV 2 Zulus ’Stand-up.dk’ og ’Standup live’ og sammenlagt deltaget 19 gange i velgørenhedsshowet ’Comedy Aid’ og forløberen ’Talegaver til børn’ . Derudover kender du hans skarpe pen fra en række comedy manuskripter som ’Langt fra Las Vegas, ’Jul på Vesterbro’, ’Wulffmorgenthaler’ og ’Dolph & Wulff’.

Valdemar Pustelnik

Hvis man har været forbi Pilegården til en comedyaften, så kender man Valdemar som fast vært, men denne aften har han ekstra taletid ved mikrofonen med sit helt eget materiale. Sidste år udkom han med onemanshowet “Dansk, danskere…”, som kastede sig over store spørgsmål som: Hvad er det at være dansk? Hvem har ret til at være dansk? Og skal vi være overhovedet være stolte over at være danske? Valdemar er nemlig på ingen måde bange for at blande sin lårklaskende komik med seriøse emner som politik, samfund, parforhold og forældreskab.

Comedyklubbens nye faste vært Frederik Rosgaard introducerer komikerne. Billetter koster 99 kr. i forslag og 75 kr. for studerende.