ref

Det blev stort set en ganske lige kamp, hvor begge hold havde chancer ind i mellem. Man fornemmede dog at BB lige akkurat var den tand bedre spillende, men igen kneb det med effektiviteten foran mål. Gæsterne havde også sine muligheder, men her stod forsvaret, hvor det skulle. Specielt Kasper Vilfort havde nogle glimrende redninger.

Efter pausen oplevede man samme mønster. En anelse overtag til BB, men også chancer den modsatte vej. Specielt mod afslutningen lugtede det af en hjemmescoring, men både Granskov og Henningsens forsøg endte i ingenting.

446 tilskuere overværede kampen, hvor man blandt andet oplevede afbrydelse i spillet på et tidspunkt, for at spillerne kunne få noget koldt at drikke i varmen. Egentlig en ok skik – man bør beholde.

Næste kamp bliver straks meget vanskeligere. Brønshøj skal endnu engang til Gentofte for at møde HIK. Det er ikke mange dage siden, de to hold mødtes i pokalen – og det endte med en sikker sejr til BB på 3-0. Så let kommer det næppe til at gå denne gang, hvor det gælder vigtige point. HIK har vundet sine to første kampe og spiller søndag ude mod Avarta.

HIK – Brønshøj spilles lørdag kl. 13.00 på Gentofte Stadion.