Så er Brønshøjs spillere på vej til træningslejr i Spanien
Brønshøjs bedste spillere mødtes søndag eftermiddag i Københavns Lufthavn i Kastrup for at begive sig til det sydlige Spanien på en uges træningslejr. Humøret var højt, og der kan næppe være tvivl om, at det bliver en sjov tur, hvor alle kan blive rystet endnu mere sammen. Men der skal altså også arbejdes hen imod årets store kamp på Tingbjerg Ground mod FC Vestsjælland i pokalturneringens kvartfinale. 2700-netavisen vil forsøge at bringe aktuelle nyheder fra lejren i løbet af ugen.