Så er det igen tid til brætspil og vinterhygge

Den lokale brætspilsekspert – og guru Patrick har med stor begejstring udvalgt en masse gode brætspil, som bliver sat frem på bordene i Kulturhuset Pilegårdens café til de faste månedlige brætspilsaftener. Næste gratis brætspilscafé er torsdag den 21. februar kl. 19.00 – 22.00.

Uanset om man er inkarneret spillenørd eller kun lige har lært Ludo og 500, så er man meget velkommen. Der plads til alle uanset alder og evner. Nogle vælger at invitere deres bedste spilleven/-veninde med, men man kan også udfordre sin bedstemor, nabo eller en helt tredje.

Hører man blandt dem, som finder det en anelse kedeligt at terpe reglerne før man kan komme i gang, så er der godt nyt. Patrik kender dem i forvejen og sørger for at alle deltagere kommer godt og hurtigt i gang.

Kommende brætspilsaftener:

Torsdag den 21. februar kl. 19-22

Tirsdag den  19. marts    kl. 19-22

Torsdag den 11. april      kl. 19-22