Brønshøj er helt klar til premieren på den nye sæson

 

Brønshøj Boldklubs billede.  Også supporterne er klar

Den sidste del af foråret viste BB endelig de takter, holdet er til – og dette er blevet fulgt op i de træningskampe, der er spillet i juli måned. Sidste afpudsning af formen kom lørdag, hvor Lyngbys U19 var på besøg i Tingbjerg. Her bankede de sortgule hele syv kasser ind i gæsternes mål, og vandt med 7-2 i en kamp, som hjemmeholdet helt styrede til trods for, at Lyngby faktisk kom foran 1-0 i starten af kampen. Men der fra så BB sig ikke tilbage. Læs Christian Haslunds referat fra kampen på http://bronshojboldklub.dk/Divisionshold/Kampe/Broenshoej-Lyngby-U19_28.-juli-2018-14-00-00/Klar-til-den-nye-saeson ..

Og så er 2700-netavisens og BB’s tipskupon klar med de første tip til lørdagens premierekamp mod B.93 på Østerbro Stadion. De 10 tippere er Suzuki Bellahøj, Sistan Shipping, HFC Efterslægten, Den lille gode Slagter, Lån & Spar, Danske Bank, Garant, Brønshøj Stenhuggeri, Berggreen VVS og Nybolig Brønshøj. Her skal vi byde velkommen til eneste regulære debutant Michal Strzyz, Nybolig på Frederikssundsvej 156, som afløser Lokalbolig. Kuponen har nu også en dame med i panelet, nemlig Annelise Maarup, Brønshøj Stenhuggeri, som overtog pladsen fra Carsten Trudsholm, da der var chefskifte i firmaet tidligere på året.

Se her efterårets første kupon …

http://www.2700-netavisen.dk/sport/23712-2/

(Foto: BB)