Brønshøj gik ned i Gentofte efter udvisning og tabte 0-3 til HIK

Efter to flotte sejre i træk havde man nærmest forventet, at BB ville følge succesen op i Gentofte mod HIK i onsdagens kamp. Men sådan gik det desværre ikke. En udvisning efter 23 minutter af Carsten Löween Jensen fik desværre stor betydning.

For selvom de sortgule kæmpede videre, fik hjemmeholdet bragt sig i front før pausen. Også i de sidste 45 minutter kæmpede BB for resultatet, men da HIK øgede til 2-0, gik lidt af gassen af ballonen, og i sidste minut blev sejren slået fast til 3-0. Skuffende for BB i den lille “Københavnerrunde” i denne uge. På lørdag er det mod B.93 på Tingbjerg Ground- Østerbro mandskabet slog AB 1-0 i onsdagens kamp.

Læs mere om HIK-kampen på Brønshøjs hjemmeside http://www.bronshojboldklub.dk/