Brønshøj vandt en fortjent sejr over Middelfart på Tingbjerg Ground

Bare få dage efter 100 års fødselsdagen kunne BB’s spillere giver klubben en “eftergave” med en fuldt fortjent sejr på 2-1 over Middelfart, som ellers sluttede på førstepladsen i kampen om at komme i oprykningsspillet. Kevin Bechmann Timm bragte BB foran på et flot hovedstød i en situation, hvor han stod fuldstændig fri i Middelfarts straffesparksfelt.

Det skete efter 16 minutter, og bare tre minutter før pausen øgede Oscar Buch til 2-0, hvilket blev resultatet efter de første 45 minutter.

De sidste 45 minutter delte de to mandskabet nogenlunde sol og vind lige, men fire minutter før tid fik gæsterne reduceret til kampens slutresultatet 2-1 til BB. Flot gået af de sortgulde – som viste både fight og kvalitet i løbet af de 90 minutter.

Næste opgave for de sortgule er mod HIK på Gentofte Stadion allerede på onsdag den 22. maj kl. 19.00.

Vil man læse nærmere fra kampen, så gå ind på BB’s hjemmeside http://www.bronshojboldklub.dk/