Danmarks U19 vandt landskampen på Tingbjerg Ground

Et på mange måder dejligt billede af fem friske BB-drenge med Dannebrog

Den stod på nationalmelodier og kommende verdensstjerner på Tingbjerg Ground torsdag aften, da U19-landskampen mellem Danmark og Rumænien fandt sted. Det var den første af to træningskampe denne uge mellem de to hold, inden det gælder de vigtige U19-EM-kvalifikationskampe i november i Kroatien.

Tekst: Christian Haslund / Foto: Dejan Obretkovic

Nationalmelodierne spilles

Og efter bare ni minutters spil kunne de ca. 500 tilskuere juble, da Danmark bragte sig foran efter et flot opspil i højre side. Her tjippede Stokes Lasse Sørensen bolden ind til FC Nordsjællands Andreas Olsen, der bankede bolden i kassen med venstrebenet uden chance for den rumænske keeper Andrei Vlad. 1-0 til Danmark.

Det var en taktisk affære, hvor ingen af holdene havde overtaget eller fik skabt mange chancer. Dog lykkedes de rødhvide at være tæt på 2-0 målet midtvejs i 1. halvleg, men i et blandet hav af danskere og rumænere kun bolden ikke finde vej til netmaskerne.

Det danske hold stod klogt i defensiven, hvor rumænerne aldrig fik mulighed for at komme ind i feltet og afslutte. Danskerne kunne derfor gå til pausen med en 1-0 føring.

I 2. halvleg var Danmark dominerende og det blev til nogle store muligheder.

Begge begyndte med udskiftninger, hvilket sænkede tempoet i kampen, og hvor der blev langt mellem chancerne.

Med godt fem minutter tilbage af kampen blev en danske revet i trøjen i feltet, og dommeren pegede med det samme på pletten. Indskiftede Jens Odgaard fra Inter skulle tage sig af straffesparket. Han sendte bolden til venstre for Andrei Vlad, men den rumænske keeper sprang til den rigtige side og fik reddet. Så det blev ved de 1-0 til Danmark.

Der var naturligvis også tid til at skrive autografer til unge fans efter kampen

De to hold mødes igen i morgen søndag den 8. oktober kl. 14.30 på Østerbro Stadion, hvor der vil være gratis adgang, hvis man møder op i et dansk holds klubtrøje, ellers koster det 20 kroner i indgang.

Tilskuere: 503