Endelig lykkedes det - BB vandt første sejr i år 2-1 over Dalum

På et tidspunkt i 2. halvleg så det bestemt ikke godt ud for BB i hjemmekampen mod Dalum. Fynboerne førte 1-0, og det så meget svært ud. Men på 4-5 gyldne minutter blev det hele vendt på hovedet, og så kæmpede de sortgule sejren hjem. 2-1 og hold da helt op, hvor det lunede. Ikke bare at få den første sejr i år, men også de tre meget vitale point som gjorde, at BB nu for en stund ligger over stregen. Lad os håbe denne sejr betyder det endelige vendepunkt. Næste kamp er nemlig mod et af de hold, der ligger lige under stregen, VSK Aarhus på udebane. Her endte første opgør 1-1 på Tingbjerg Ground, så det er virkelig vigtige point, der er på spil.

 

Kæmpe tillykke her fra med årets første sejr. Det holdt længe – men lad os nu køre den kommende 100 års fødselar sikkert i havn, så BB kan fejres som fortsat divisionsklub.

Læs Christian Haslunds referat fra kampen her – http://bronshojboldklub.dk/Divisionshold/Kampe/Broenshoej-Dalum_10.-maj-2018-15-00-00/SEJR