Fix fortsætter stilen og vandt igen - denne gang 1-0 over CBS Sport

                                                 

Det kører bare for de rødhvide for tiden. Lørdag eftermiddag blev det til endnu en sejr i den københavnske Serie 1 på hjemmebane, hvor CBS Sport blev besejret med 1-0 på et mål af Magnus Victor. Dermed er Fix nu rykket helt op på 5. pladsen i rækken.

Tænker man på den meget svage start, så er der i sandhed kommet styr på tropperne nu. Optimisme og troen på at man kan vinde præger holdet. Der er faktisk bare 5 point op til førerholdet Bispebjerg, så det ser lovende ud.

Næste uges kamp er endnu engang på hjemmebane, hvor Rødovre kommer på besøg. Opgøret fløjtes op kl. 14.00. Gæsterne ligger lige omkring midten bare et par point efter Fix. Så det kan godt gå hen og blive en tæt kamp.