Fix slutter faktisk pænt af - slog Rødovre 2-0
Efter en skuffende sæson er spillerne fra Fix vågnet lidt op til dåd her hvor turneringen nærmer sig sin afslutning. Således vandt de rødhvide torsdag aften en sikker sejr i bundopgøret mod Rødovre med 2-0, begge mål scoret i første halvleg. Kampen blev spillet i Pilesvinget, og det er tilsyneladende den bane, hvor Fix klarer sig bedst. Niels Jacobsen gjorde det til 1-0 efter 12 minutter og da der var spillet knapt en halv time øgede Mikkel Gammeljord til 2-0, hvilket holdt kampen ud.
Fix slutter af lørdag den 23 . juni i Gadelandet mod FC Udfordringen. Kampen går i gang kl. 13.00. Vi skal lige gøre opmærksom på, at de spillesteder som nævnes her i netavisen er ud fra DBU/KBU’s program, som vi naturligvis håber holder. Ellers kan man selv tjekke op på klubbens hjemmeside http://www.boldklubbenfix.dk …