Forårets vigtigste kamp for Husum i eftermiddag i Emdrupparken

I eftermiddag kl. 13.30 spiller Husum den hidtil vigtigste kamp i dette forår. Det ultimative topopgør i Emdrupparken mod hjemmeholdet KFUM. Kort sagt er det et opgør mellem nr. 1 og 2 – og der er garanti for et brag af en topkamp. Med det flotte forår indtil nu, går Husum efter sejren og de tre vigtige point. Og der er ingen tvivl om, at Husum Supporterne vil stille med en stor hær af blåhvide tilhængere, som vil larme så meget, at det halve Søborg vil høre det.