Husum fik sin "hævn" og besejrede PI Sport med 1-0 i Valby

Husum tog til Valby lørdag eftermiddag for at gøre regnskabet op med PI Sport, som i sidste sæson fik en yderst diskutabel sejr i en ren skandalekamp. Trods protest til KBU hjalp ingen kære mor. De blåhvide tabte kampen. Så det var ingen stor opgave for træner Martin Krøger at sætte sine folk op til mødet. Heller ikke Husums trofaste supportere. Og det lykkedes faktisk for Husum at vinde den vanskelige udekamp med 1-0, og dermed tilbageerobrede de blåhvide førstepladsen i rækken. I hvert fald indtil videre.

Næste lørdag den 22. september gælder det så NB Bornholm i Nexø. Den kamp spilles kl. 14.00 – og Husum sender en busfuld supportere med til solskinsøen. Bornholmerne tabte lørdag 1-0 i Emdrupparken til KFUM, så de burde være til at tale med.