Husum klarede 2-2 i topkampen ude mod Tårnby FF på mål i de sidste sekunder ..

Der var lagt op til det helt store topbrag fredag aften, da Husum var i Tårnby for af møde hjemmeholdet. Med en sejr ville amagerkanerne kunne overhale Husum i toppen af Københavnsserien. Men det skete heldigvis ikke, eftersom kampen på Vestamager Idrætsanlæg sluttede uafgjort 2-2 efter Tårnby føring på 2-1 ved pausen. 

Hjemmeholdet bragte sig foran efter 16 minutter, men bare fem minutter før pausen udlignede Husum. I halvlegens sidste minut kom Tårnby igen foran, så det stod 2-1 efter de første 45 minutter. Den føring holdt til de sidste sekunder, så fik Husum udlignet til 2-2, hvilket blev kampens resultat. Trods to gange bagud kom Husum flot igen, og de blåhvide holder dermed andenpladsen i rækken.

Næste opgave er fredag aften i næste uge, hvor Husum får besøg af B.1903/2. Kampen fløjtes op kl. 18.30.