Husum kom godt fra start på vejen mod KS

Jamen det gik jo helt efter planen. Forårets første kamp i den københavnske Serie 1 for vore stærke blåhvide fra Husum endte med en sejr på udebane 2-1 over Hellas. Dermed fik man lige akkurat den start, man havde ønsket sig. Endnu et skridt blev taget mod Københavnsserien. Husum førte 1-0 ved pausen på et mål scoret af Mathias Frydensbjerg Petersen. Efter pausen fik hjemmeholdet udlignet, men Mathias var igen på pletten, da Husum fik tilkendt et straffespark 20 minutter før tid. Dermed blev han matchvinder for de blåhvide, som på mandag aften inviterer til lokalderby i Husumparken, når Fix kommer på besøg. den kamp begynder kl. 13.30. På forhånd er der lagt op til det sædvanlige brag. Det er ikke mange dage siden, Husums 2. hold besejrede Fix bedste mandskab i en træningskamp, så der er allerede nu godt med lir på drengen mellem de to klubber.