Husums træner vandt afstemning om "Årets træner i Serie 1"

Flere klubtrænere i den københavnske Serie 1 har gjort sig positivt bemærket i det forgangne år og opnået flotte resultater med deres respektive mandskaber. Og hvert år er der en afstemning, som går ud på at finde de tre mest succesfulde af slagsen. Den er netop afsluttet, og sandelig om ikke Husums populære træner Martin Krøger fik flest stemmer af alle og løb af med hæderen.

Fredag hylder LigaBold Martin Krøger, når de præsenterer vinderne af “Årets Træner”.

ÅRETS TRÆNER I KBU SERIE 1, PULJE 2 – VINDEREN ER:

43% Martin Krøger, Husum Bk. 
– Krøger har placeret Husum på en flot 1.plads i indeværende sæson. Dermed fik cheftræneren vendt skuden efter KS-nedrykningen. Flot arbejdet af træneren, der har fået vendt holdets moral og pustet nyt liv i kludene. Et arbejde der bør anerkendes.

På netavisen er vi sikre på, at Martin sammen med sit mandskab gør arbejdet færdigt i foråret og igen placerer Husum i Københavnsserien.

Vi gratulerer den dygtige og sympatiske træner med æren !