Nytårshilsen fra Husum Boldklubs formand ..

Husum Boldklubs populære formand Johnny Nielsen sender her en nytårshilsen til alle, der har med de blå/hvide at gøre ..

Formand Johnny Nielsen her sammen med cheftræner Martin Krøger

 

Kære Alle

Jeg vil gerne takke trænere – holdledere – materiale forvaltere – tutten – forældrene – Gl. Drenge – spillerne – børnene – sponsorerne – Husum Support – naboer – vores vicevært samt alle på Facebook og ikke mindst min fantastiske bestyrelse , som følger trofast med Husum Boldklub – for alt jeres dejlige respons og for et fantastisk 2017.  (Nu håber jeg, jeg har fået alle med).

Det har været et år som igen har budt på en fantastisk dejlig nyhed, nemlig at Husum Boldklub har fået bevilliget et nyt klubhus og det er vi p…. stolte af og en kæmpe tak til dem som har knoklet og troet på dette i så mange år både i bestyrelsen men så sandelig også alle fod soldaterne som har lavet et kæmpe lobby arbejde.

Vi fik nyt tutbestyrer nemlig Tom og Kira og det er selvfølgelig nyt for alle men syntes da helt bestemt det har været fremragende og med løbende justeringer i samråd med ungdommen og bestyrelsen ja så bliver 2018 endnu mere fremragende.

Og så var det også året hvor vi spiller den største kamp i klubbens historie, nemlig 2 runde ad DBU pokalen mod Superliga holdet FC Helsingør og hvilken dejlig dag med sol og det som Husum er kendt for det sociale aspekt og alle de frivillige som bare knoklede på for at de skulle blive en dag som vil komme i gemmerne og altid vil blive husket og drengene på banen leverede en mandefolke præstation og er kun bagud 1-0 til der mangler 3 minutter men ender så at tabe med 0-3 og det i sig selv er jo fremragende men udenfor banen hold da op en opbakning alle vores dejlige unger prydede tribunen i vores blå/hvide trøjer og Husum Support for at gøre det festligt til kampen med røg og konfetti og ja til alle som bare kom og støttede klubben og de gamle som ikke havde været til Husum kamp i mange år og det blev da også til hele 816 tilskuere hvilket jo er helt fantastisk også lige en kæmpe hånd til Vagt korpset i form af Claus og Co for at træde til og til Brønshøj Boldklub og Kjeldsen for den kæmpe hjælp de var på selve dagen.

Ja så var der årets kræmmermarkedet, ja det bliver dejlig nemt at skrive om, regn – regn – regn så der bliver ikke mange penge at hente i år, men hold da k… et sammenhold og måden at tage al det regn på, alle gjorde det bare til en fest at være deroppe, men det viser jo bare hvad Husum Boldklub er lavet af.

Jeg vil helst ikke fremhæve nogen frem for andre, men vil gerne takke Jan og Christian fra Brønshøj Husum Avis, for at fået Husum med igen i avisen og for deres billeder og artikler og så må og skal vi aldrig glemme avis NR 1 nemlig vores allesammens 2700-Netavisen og Flemming Antony for altid at være på pletten og for at fortælle omverden hvad der sker i Husum Boldklub, men så sandelig også hvad der sker i vort elskede bydel, uanset hvor på kloden man bor.

Jeg håber at endnu flere vil møde op til den nye sæson hvor målet er oprykning eller tilbagevenden til KS for herresenior samt oprykning til KS for vores damesenior og 2 herre senior skal spille i Serie 1 for 2 hold og møde alle divisionsreserverne (FLOT) og så håber vi at der kommer en masse ned og ser flere af vores fremragende ungdomshold og det store trænerarbejde som der bliver gjort.

Til sidst vil jeg komme med det fantastiske ordsprog/motto som vores 1 .holds træner har fundet på,

”SMÅ KLUBBER HAR BRUG FOR FOLK MED STORE HJERTER” …

Og med disse ord vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et knald godt nytår.

FORMANDEN

HUSUM BOLDKLUB