Springer de japanske kirsebærtræer ud i weekenden ?

Det kan faktisk ske hvornår, det skal være, men et fornuftigt gæt er, at de japanske kirsebærtræer på Husum Torv springer ud i fuldt flor i weekenden. Man kan godt se, de er på vej. Sidste år kunne vi den 18. april fortælle, at de blomstrede, men mon ikke det lune vejr vil betyde, at de tyvstarter lidt denne gang ? Selvom det kun varer forholdsvis kort, så er det altid en nydelse og fornøjelse at se de smukke træer på torvet når de er på deres højeste.