Det går op og ned for Stadion i 2. division
Sådan så det ud, da Thomas Schou blev budt velkommen til Stadion af Flemming Oliver før sæsonen.
HÅNDBOLD: IF Stadion har fået en lidt blandet start på årets håndboldturnering i herrernes 2. division. Efter de første seks kampe indtager holdet 10. pladsen med blot fire point. Målscoren er ellers ikke så tosset – 158-164, hvilket indikerer, at det har været forholdsvis jævnbyrdige kampe. Måske lige med undtagelse af den seneste, 35-27 ude mod Holte.
Stadion fik jo ny træner – Thomas Schou – i sommerpausen, da Flemming Oliver stoppede. Før turneringen var han ganske fortrøstningsfuld, og der er da heller ikke noget alarmerende på nuværende tidspunkt. Holdet lagde ud med et knebent 23-22 nederlag til FIF ude, og det blev til endnu et i hjemmekampen mod Team HK Køge på 30-24. Men så kom årets første sejr ude mod Ydun 27-23, og den blev fulgt op hjemme mod Ajax København 2 med 29-21. Desværre er de seneste to så tabt med henholdsvis 32-29 til Øresund Håndbold og som nævnt 35-27 mod Holte.
På lørdag spiller Stadion lokalopgør mod Rødovre HK i Bellahøj Hallen. Kampen starter kl. 14.30 – og hjemmeholdet håber på stor opbakning.