Stadion spillede ny stor kamp og er helt med i toppen

Det kører godt for vores lokale håndbolddrenge i IF Stadion. Fredag aften vandt mandskabet en flot sejr på 32-27 over et andet af rækkens stærke hold HØJ 2. Det var tilmed holdet, der vandt rækken sidste år. Men Stadion har et god tag på HØJ. Det var tredje gang i streg, at de gulblusede bankede spillerne fra Ølstykke.

                                                                     

Når sejren skal sættes i relief, så er det fordi HØJ 2 er et godt hold. Men fredag aften havde Stadion bare fuld kontrol over løjerne og førte 16-13 ved pausen. Sejren var ikke på noget tidspunkt i fare.

Der er dermed lagt op til det helt store ultimative top- og lokalopgør søndag i næste uge, når modstanderen er Rødovre, som lige nu ligger nr. 1 foran Stadion. Det opgør kommer vi nærmere ind på senere.

Men flot med endnu en sejr i en svær kamp – og så var det glædeligt at se, hvor mange der mødte op i ECV-hallen. Det må meget gerne gentage sig til næste hjemmekamp.