Stadions herrer og damer vandt i Bellahøjhallen

Det betød heldigvis intet, at den nye hjemmebane i ECV-hallen ikke dannede rammen om søndagens turneringskampe for Stadions herrer og damer. Den gamle Bellahøjhal blev taget i brug for en enkelt bemærkning, og det resulterede i to sikre sejre. Herrerne vandt 24-19 over et blodfattigt TMS Ringsted 2, som viste deres værd uden 1. divisionsforstærkninger. Kampen var en uskøn forestilling, men havde dog Stadion godt kørende i de første 10 minutter med en føring på 6-1. Specielt forsvaret med målmand Mathias Petersen i spidsen klarede godt for sig. Det virkede, som om hjemmeholdet havde svært ved at tage opgaven alvorligt, da et TMS-mandskab uden forstærkninger er et ganske ordinært hold.
Nu ligger to hjemmekampe i ECV-hallen og venter forude. Først mod HIK og derefter mod Hvidovre. Vindes de ligger der et spil om en oprykningspladser og venter.
Damerne kører bare afsted uden at vende sig. Denne gang gik det ud over HIK, som blev sendt hjem med en sæk på 31-16. Holdet ligger til en meget sikker oprykning til kval.rækken. Det skal tilføjes, at også damernes 2. hold gør det flot.
I pokalturneringen har Stadions damer trukket hjemmebane mod TMS fra 1. division, og det kan blive lidt af en styrkeprøve.