Struktur på undervisningen i Tingbjerg Heldagsskole begejstrer eleverne i 9A

Tingbjerg Heldagsskole arbejder med at sætte en struktur på undervisningen, så eleverne lærer mere. Eleverne i 9A er begejstret, for de kan mærke en forskel. De forstår bedre, hvad de skal lære og hvorfor.

9A 10 MIKAL SCHLOSSER

De store 14-15-årige piger og drenge i klasseværelset snakker på kryds og tværs. Et par af pigerne skynder sig hen til deres lærer Maria Jakobsen, da hun kommer ind ad døren. De vifter med en opgave og skal fortælle noget.

Om lidt skal 9A have dansk. Så får eleverne at vide, hvad de skal lave i dag, og hvad de skal bruge det til. De tager sammen en snak om det og uddyber og afklarer. Dagens mål bliver også skrevet på tavlen og kan minde eleverne om, hvad de arbejder hen imod. Maria Jakobsen og hendes kolleger arbejder med at udvikle delmål, så eleverne i løbet af undervisningen kan se, at de nærmer sig målet, efterhånden som de opfylder dem. Samtidig skal eleverne arbejde med at evaluere sig selv og blive bevidste om, hvad de kan.

Blandt eleverne er Mariam Rihani, der drømmer om en dag at blive gymnasielærer og er opsat på at lære det, der skal til. I første omgang vil hun gerne selv i gymnasiet. Hun er inspireret af sine lærere: – Vores lærere har et sprog, der ændrer mit sprog. De giver mening. De giver et pensum og forklarer, hvad vi skal igennem og hvorfor. Man er ikke i tvivl om, hvad man skal. Det vil jeg gerne selv benytte mig af engang.

Hendes klassekammerater Hassan Assaf og Cezar Saleh er enige. – Det giver overblik, og jeg får lyst til at komme i gang, når jeg ser, hvorfor jeg skal gøre det,” siger Hassan Assaf, og Cezar Saleh understreger, at ”det er fedt at have et mål.

7. klasse blev et vendepunkt

I 7. klasse fik 9A nye lærere. Nu har de ganske få lærere, der arbejder tæt sammen og dækker alle fag. Foruden dansk underviser Maria Jakobsen klassen i historie, samfundsfag, religion og tysk. Det er en prioritering fra skolens side, fortæller Maria Jakobsen, som gør det nemmere at fokusere på det faglige. – Vi kan komme længere, fordi vi sparer tid. Hvis vi har om besættelsestiden i 1940’erne i historie og får et fælles udgangspunkt, kan vi gå direkte til teksterne i dansk. Eleverne kan bruge deres noter fra historie, og fagene kommer til at hænge sammen.”

– Lærerne skaber en rød tråd mellem fagene. Det giver mening at have de samme lærere i mange fag, siger Mariam Rihani. Når de tilbringer så mange timer sammen, kommer lærere og elever desuden til at kende hinanden godt. En elev fortæller, at det er meget trygt, mens en anden påpeger, at en god relation mellem lærer og elev er vigtig. Maria Jakobsen er på som læreren og ved godt, at det er vigtigt, at hun er stabil.

Maria Jakobsen og hendes kolleger i 9. klasserne har fra 7. klasse fulgt et udviklingsprogram, der skal gøre dem særligt gode til at styrke fagligheden hos tosprogede elever. Eleverne i 9A har nemlig alle forældre fra andre lande og er vant til, at der bliver talt arabisk, libanesisk, rumænsk, marokkansk eller f.eks. kinesisk derhjemme. Programmet handler om, hvordan lærerne kan tænke sprog ind i al undervisning. Maria Jakobsen synes, at de i 9A efterhånden har udviklet et fælles sprog. Særligt i 8. og 9. klasse har de haft et stærkt fagligt fællesskab.

Eleverne har trænet deres samarbejde og er blevet gode til at bruge hinanden. De har haft masser af struktureret gruppearbejde, hvor alle har en aktiv rolle, og tætte samarbejder med hinanden. En del af idéen er netop, at eleverne skal tale og skrive dansk så meget som overhovedet muligt. For Hassan Assaf er dansk blevet et af yndlingsfagene. – Det, troede jeg, aldrig skulle ske. Før i tiden forstod jeg bare ikke, hvad jeg skulle med det. Det var svært. I 8. og starten af 9. klasse kunne jeg forstå nærmest det hele, og så kunne jeg lide det, siger han.

Mange sprog er i spil i klassen, og eleverne trækker på deres andre sprog efter behov. – Det kan godt være ret mikset sprogmæssigt. Nogle gange bruger jeg et ord fra libanesisk til at forklare noget, der er svært på dansk, til en, der også taler libanesisk, fortæller Mariam Rihani.

Vi skal stræbe

– Niveauet spænder vidt i 9A, men der er en stor gruppe meget ambitiøse elever. De laver deres ting og er meget pligtopfyldende. Det præger klasselokalet, hvor der er en høj arbejdsmoral, mener Maria Jakobsen.

Cezar Saleh vil netop en masse og har en stærk drivkraft. – Folk udefra har et specielt syn på Tingbjerg. Vi er ’hernede’ i deres syn. Det får os til at stræbe. Vi skal stræbe og nå vores mål, jo klogere bliver vi. Det er en måde at få selvrespekt på. Det er også respekt for sig selv og sine omgivelser at komme til tiden og lave sine ting, siger han, der ikke mindst elsker at se tilbage i tiden i historie og i samfundsfag få en forståelse for, hvordan verden fungerer.

Lige nu står den imidlertid på synonymer, antonymer og homonymer i dansk. Undervisningen er i fuld gang, og Cezar Saleh og hans kammerater ved allerede, hvad ordene står for. De er helt klar over, at viden om netop de begreber skal gøre dem mere bevidste om deres ordvalg.

Gry Abrahamsen