Svær udekamp for Husum - mød op i samlet flok

Husums førerhold i den københavnske Serie 1 skal i eftermiddag forsvare sin position i en svær udekamp på Kløvermarken. Her møder de blåhvide CSC, som er rækkens nr. 3. Kampen spilles kl. 15.00, og Husums supportere opfordrer alle til at møde op og støtte drengene. Man foreslår at mødes i klubben kl. 14, og det vil være super, hvis der er plads i bilen til en eller flere tilhængere.