Tennisspiller blev årets idrætspræstation i Brønshøj

Mens de fleste gik og ventede, at Årets Idrætspræstation skulle tilfalde Husum Boldklubs succeshold i københavnske Serie 1, smuttede den unge tennisspiller Muhamen Shabib indenom og sikrede sig årets titel 2013. Overraskende og meget uventet.

Idrætspriser 1

Så er årets idrætspriser 2013 delt ud. Afdelingsdirektør Christian Barret sammen med de involverede ..

Nuvel – det var en anderledes afstemning i år, som 2700-netavisen påpegede tidligere i denne uge. Ingen læsere, supportere eller interesserede i almindelighed havde haft nogen form for indflydelse som i de foregående år. Et nedsat panel bestående af repræsentanter fra klubber under Brønshøj-Husum Forenede Sportsklubber havde fundet frem til resultatet.

vinder     Årets Idrætspræstation 2013 i Brønshøj-Husum – Muhamed  Shabib, ATK, (Arbejdernes Tennis Klub)

 

Men det skal naturligvis ikke pille ved Muhameds præstation og titel. Han er en uhyre talentfuld og sympatisk tennisspiller i ATK, (Arbejdernes Tennis Klub). Som bare 19-årig nåede han frem til herreseniorernes finale ved de danske mesterskaber, og han har desuden opnået point på de internationale ranglister. Så stort tillykke til ham.

Mette og co

Christian Barret i baggrunden og forrest aftenens tapre konferencier sammen med direktør for Brønshøj-Husum Avis, Mette Hviid og vinderen af Årets Idrætslederpris, Anders Kold Christensen, Boldklubben Fix.

Hvordan det gik med de to øvrige nominerede – Emil Vang, Cykelklubben ABC og West Copenhagen Taekwondo meldte aftenen intet om, men det er egentlig også lige meget. “The winner takes it all” – som Abba så rigtigt synger. For øvrigt glimrede sidstnævnte med sit fravær ved uddelingen.

Omkring 35-40 overværede prisuddelingen, som endnu engang var sponsoreret af Arbejdernes Landsbank. Med hensyn til selve arrangementet – seks stjerner til Grøndal Multi Center.